NAVARA BLIVER TIL PLATINUM

Nissans særdeles populære Navara pickup har fået en attraktiv metallisk makeover! Specialversionen der er spækket med nyttig teknologi og som har et iøjnefaldende udseende har fået et passende navn for en luksusbil: Platinum.

Baseret på den bedst sælgende 2,5-liters dCi-model bygger Navara Platinum videre på styrkerne fra den hårdføre 4x4-pickup ved at tilføje udstyr, der hjælper føreren – fx navigationssystem og bakkamera.

For at fuldende det særlige udstyr har nogle af bilens udvendige dele på alle Platinum-modeller fået en unik, matgrå gunmetal-lakering. Det gælder fx kølergrillen, sidespejlene og dørhåndtagene, hvilket skaber en kontrast til de fire tilgængelige lakfarver black, white, silver og black pepper, hvor sidstnævnte er en sofistikeret brun-sort metallak.

Og på trods af alle de ekstra features fås Navara Platinum stadig til en af markedets mest konkurrencedygtige priser for en 4x4-pickup.