TESTKØRSLERNE AF NISSAN DELTAWING FORUD FOR LE MANS ER PÅ PLADS

NISSAN DELTAWING BESTOD DEN FØRSTE TEST I VÅDT FØRE PÅ RACERBANEN I SNETTERTON

Den eksperimentelle Nissan DeltaWing racerbilsprototype indledte den 17. april det europæiske testprogram på Snetterton i Norfolk i England, hvor skotske Marino Franchitti og tyske Michael Krumm fik lejlighed til at teste bilen på en våd bane.

Teamet bag Nissan DeltaWing fik vigtige informationer om den banebrydende bils præstationer under typiske, europæiske baneforhold. Indtil da var hele udviklingen af bilen sket i USA.

Med konstant regnvejr hele morgenen kunne teamet udvikle den meget innovative bil med 1,6-liters Nissan motor med DIG-T og turbo til vådt underlag sammen med dækpartneren Michelin.

Franchitti kørte det meste af morgenen under vejrforhold, der skiftede mellem at være lidt våde og ekstremt våde, og teamet kunne indsamle vigtige informationer om bilens køreegenskaber og præstationer. Efter tidligere kun at have gennemført kortvarige banekørsel på en kunstigt fugtet bane på Sebring, hvor en lastbil med vandbeholder sprøjtede vand på banen, var dagens banekørsel på vådt underlag et vigtigt skridt i udviklingen af de dæk, som bilen skal køre med i vådt føre.

Michael Krumm sad bag rattet en stor del af eftermiddagen, og han kunne køre på en mere tør bane, mens teamet arbejdede med justering af affjedringen og forbedring af bremser og gearkasse.

NISSAN HAR UDNÆVNT JAPANSKE SATOSHI MOTOYAMA TIL TREDJEKØRER I DELTAWING

Nissan og NISMO har annonceret, at deres japanske Super GT-stjerne Satoshi Motoyama bliver tredjekører i den banebrydende Nissan DeltaWing-racerbil, der skal deltage i 24-timers-løbet i Le Mans.

NISMO-kører og tredobbelt Super GT-mester Motoyama slutter sig til briten Marino Franchitti og tyskeren Michael Krumm, der i 2003 vandt JGTC-mesterskabet (nu SUPER GT) sammen med Motoyama.

Motoyama fik den 25./26. april sin første smagsprøve af den innovative Nissan DeltaWing på Snetterton-banen i Norfolk, Storbritannien, og nu fortsætter han samarbejdet med resten af teamet på den udfordrende vej frem mod Le Mans, der finder sted den 16./17. juni.

Motoyama har være Nissan-kører i lang tid, og han kørte for første gang for mærket i 1996. Han har vundet flere SUPER GT-mesterskaber, racerløb og point i racerløbsserier end nogen anden kører gennem tiden i denne kategori. Aktuelt deler han NISMO #23 Nissan GT-R med sin DeltaWing-teamkollega Michael Krumm.

Shoichi Miyatani, som er President hos Nissan Motorsports International Co. Ltd (NISMO) udtalte: "Jeg er endnu mere spændt på Nissan DeltaWing-programmet nu, hvor Satoshi Motoyama og Michael Krumm - de to bedste racerkørere fra det nuværende Nissan NISMO SUPER GT-hold - skal køre den mest innovative og spændende bil i den franske klassiker. Som de mest succesfulde SUPER GT-kørere skal Satoshi og Michael nok vide, hvordan de får succes på banen i Le Mans. Foruden at holde øje med LMP2-bilerne med teknik fra Nissan og NISMO glæder jeg mig også til at se, hvordan Nissan DeltaWing vil overraske alle i Le Mans".

Testen af Nissan DeltaWing i Storbritannien sluttede med den anden test på Snetterton, og det stramme testprogram fortsætter i Frankrig og Spanien i maj, før det afsluttes, når bilen sammen med de øvrige deltagerbiler i 24-timers-løbet i Le Mans testes en sidste gang i den officielle ACO pre-Le Mans test den 3. juni. Teamet fortsætter med at kæmpe mod sin største fjende - tiden.

NISSANS GT ACADEMY-RACERKØRER LUCAS ORDONEZ SLUTTEDE SIG TIL TEAMET, DER TESTER DELTAWING

Nissans første vinder af GT Academy Lucas Ordonez fik den bedst tænkelige 27 års fødselsdagsgave i sidste uge, da han blev udvalgt til at slutte sig til testteamet bag koncernens revolutionerende motorsportseksperiment Nissan DeltaWing.

Da fjerde sæson af den utrolige GT Academy-konkurrence startede i sidste uge, fik den allerførste virtuel-til-virkelighed-kører bekræftet, at han skal spille en hovedrolle i den udfordrende udvikling af prototypen.

Ordonez slutter sig til Nissan DeltaWing-køreren Marino Franchitti på Magny-banen i Frankrig og Motorland Aragon i Spanien, når teamet bag prototypen fortsætter det store arbejde med at forberede den banebrydende racerbil til sin løbsdebut.

Spanske Ordonez vandt GT Academy, en innovativ konkurrence skabt af Nissan og Sony, hvor nye racerkørertalenter findes ved hjælp af Playstation-spilleplatformen. Lucas blev den første vinder af GT Academy i 2008 og den første elev i Nissans udviklingsprogram for racerkørere, der førte ham gennem sportsvognsklasserne, og som på kun 3 år er gået fra virtuelt racerløb til til den ultimative virkelighed, da han blev kørt i stilling til sit første 24-timers-løb i Le Mans sidste sommer.

Efter sin podieplads sidste år kører Ordonez til sommer igen på La Sarthe-banen sammen med det klassevindende team bag LMP2-prototypen, Greaves Motorsport, og eks-formel 1-køreren og Sky F1-kommentator Martin Brundle og hans søn Alex.

Men han udtalte, at han var beæret over at spille en vigtig rolle i Nissans banebrydende Le Mans-eksperiment, og han sagde, at han især vil glæde sig til at få debut bag rattet for Nissan i sit hjemland: "Jeg har altid gerne villet teste eller køre for Nissan i Spanien, men jeg har ikke fået muligheden før nu, så det bliver spændende for mig personligt.

Det var meget emotionelt, da Nissan Europe spurgte mig, om jeg ville være testkører i så vigtigt et projekt. Jeg er lykkelig over, at de tror så meget på mig, at de vil have mig til at hjælpe med udviklingen af deres prototype. At være en del af udviklingen af så innovativ en bil som denne er endnu et stort skridt i karrieren for en racerkører".

Darren Cox, som er General Manager hos Nissan i Europa, udtalte: "Nissan DeltaWing-teamet har haft en række kørere, der var interesserede i at testkøre den innovative prototype. Jeg overlod det endelige valg af kører til denne fase til testteamet, og de valgte Lucas på baggrund af hans talent og professionalisme. Det er ikke tidspunktet til at ansætte kørere blot fordi, de udviser effektivitet i deres rolle i sporten - for mig viser det, at Lucas er færdiguddannet og nyder respekt i motorsporten for sine evner som kører - ikke blot som gamer".

OM NISSAN DELTAWING-PROJEKTET

Nissan DeltaWing er et eksperimentelt projekt, som har til formål at ændre langdistanceracerløbenes karakter ved at forsøge at fuldføre det berømte, franske 24-timers-løb med kun den halve mængde brændstof og halvt så mange dæk.

Nissan DeltaWing får debut i dette års udgave af 24-timers-løbet i Le Mans. Nissans engagement i programmet blev annonceret i marts, og producenten leverer foruden motoren også andre tekniske ressourcer til bilens debut.

Nissan DeltaWing-projektets eksperimentelle natur udgør en enorm udfordring for teknikerteamet. Bilen er designet af Ben Bowlby, og DeltaWing-partnerskabet samler nogle af de største navne i nordamerikansk motorsport inklusive den projektledende partner og grundlægger af den amerikanske Le mans-serie Don Panoz, racerkørerlegende og Nissan DeltaWing-konstruktør Dan Gurney og hans All American Racers-organisation samt Le Mans-debutanten Duncan Dayton med Highcroft Racing.

Nu er det op til hele Nissan DeltaWing-teamet at forsøge at få bilen gennem verdens hårdeste 24-timers-løb med Nissans specialudviklede 1,6-liters DIG-T-motor kun 101 dage efter, at bilen for første gang kørte på en racerbane.

OM NISSANS GT ACADEMY

GT Academy er et samarbejde mellem PlayStation® og Nissan, hvor den virtuelle verden i Gran Turismo®5 spillet bruges til at finde talenter til den virkelige verdens motorsport.

I 2011 deltog mere end 90.000 gamere fra hele Europa i en online-tidskørsel i GT5TM, og de hurtigste 20 i hver deltagerkategori deltog i de nationale finaler i maj. To vindere fra hhv. Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Portugal, Spanien og Storbritannien gik videre til næste runde - GT Academy Race Camp på Silverstone. Efter en uge med intense konkurrencer i Nissan biler blev Jann Mardenborough (nu 20 år og fra Cardiff, Storbritannien) kåret som vinder af hovedjuryen og tidligere Formel 1-stjerne Eddie Irvine.

Mardenborough gennemgik derefter sammen med sin modstander fra USA-udgaven af GT Academy et intensivt kørerudviklingsprogram i Storbritannien. De blev begge godkendt til en international racerkørerlicens, og nu får de den ultimative præmie - en køretur i en fuldt racerløbsudstyret Nissan 370 Z GT4 i racerløbet Dubai International 24 Hours.

GT Academy-mesteren fra 2008/2009 Lucas Ordoñez (23-årig spansk student da han vandt konkurrencen) er nu professionel racerkører og opnåede en imponerende 2. plads i LMP2-klassen for Signatech Nissan Team i 2011-udgaven af 24-timers-løbet i Le Mans. Den præstation fulgte han op med at vinde den interkontinentale Le Mans Cup-serie.

Franske Jordan Tresson, der vandt i 2010, da han var 21 år og studerede automobilteknik, vandt 2011-udgaven af Blancpain Endurance-serien for PlayStation Nissan Team.

De er begge et levende bevis for, at svaret på det spørgsmål, som PlayStation og Nissan stillede - "Kan virtuelle racerløb skabe et ægte racerkørertalent"? - var et rungende "ja".

Nyheder og film vedr. GT Academy kan følges på forskellige platforme inklusive:

www.facebook.com/GTAcademy-www.twitter.com/GTAcademy-www.youtube.com/gtacademyeurope