Den nye Nissan Qashqai: opgradering med nyt design, ny teknologi og forbedrede køreegenskaber

  • Europas mest solgte crossover er blevet opgraderet
  • Opgraderet design, kvalitet, teknologi og køreegenskaber med inspiration fra 2,3 millioner kunders kendskab til bilen
  • Ny Tekna+ udstyrsversion er den ultimative Qashqai
  • Den selvkørende teknologi ProPILOT giver flere muligheder og større frihed
  • Intelligent nødbremse med fodgængerregistrering er blot en af de Nissan Intelligent Mobility-teknologier, der er blevet tilføjet
  • Til salg i Danmark fra slutningen af august 2017.

 

16.6.2017 – Nissan Qashqai er Europas mest solgte urbane crossover, og den er nu tilgængelig med flere opgraderinger, der yderligere styrker bilens karakter. Opgraderingerne har fokus på fire områder – et moderne nyt udvendigt design, højere kvalitet i kabinen, forbedrede køreegenskaber og tilføjelse af nye Nissan Intelligent Mobility-teknologier, der giver kunderne endnu mere komfort, tryghed og tillid.

 

De store ændringer af Qashqai er baseret på kundernes viden og feedback, og de skal styrke bilens ubestridte førerposition i segmentet. Strukturen med udstyrsversionerne er også blevet ændret med introduktionen af top-udstyrsversionen Tekna+, som sætter nye standarder for luksus i C-SUV-crossover-segmentet.

 

Da Qashqai blev lanceret i 2007 var den en ægte pioner, og bilen er altid blevet rost for sine køreegenskaber. Takket være en række forbedringer under karrosseriet er den nye Qashqais fremragende køreegenskaber mere raffinerede end nogensinde før.

 

Innovative teknologier er blevet tilføjet, mens andre er blevet opgraderet med nye sikkerhedsfunktioner. Til kunder, der ønsker et nyt niveau af fleksibilitet og større frihed, vil den nye Nissan Qashqai senere blive tilgængelig med Nissans selvkørende teknologi ProPILOT.

 

Qashqais front er blevet ændret helt med en integreret ny kofanger som standardudstyr. Der gøres i meget højere grad brug af bilens lakfarve, og de synlige sorte plastikkomponenter har fået en mere elegant finish i højglans. Luftindtagene på hver side bidrager til motorkølingen.

 

Effekten af de førsteklasses opgraderinger af Nissan Qashqai er mest tydelige i kabinen. Her har ændringerne resulteret i øget kvalitetsindtryk samt et mere førerorienteret interiør og en større følelse af total kontrol.

 

Det første, der bemærkes i kabinen, er nye rat. Det afspejler designet i Nissans nyeste modeller på verdensplan inkl. den helt nye Micra og den nye X-Trail, og det er standardudstyr i alle versioner af Qashqai. Den D-formede, horisontale bund gør det nemmere for føreren at komme ind og ud af bilen, og det giver samtidigt et mere sportsligt ”look and feel”.

 

Når det gælder kørekomfort har fokus været på mere rolige karrosseribevægelser og forbedret støddæmpning. Det er opnået ved at tilpasse støddæmperne, reducere det enkelte hjuls fjedervandring og ændre visse gummikomponenter. Krængningsstabilisatorens stivhed er blevet øget, og karrosseribevægelsen ved kørsel over store bump er nu reduceret takket være ændringer af bilens Active Ride Control-system.

Den nye Qashqai omfatter markante forbedringer af støj, vibrationer og hårdhed (NVH). Mere lydisoleringsmateriale og materiale af en højere kvalitet er blevet tilføjet i fordørene og bag ved de bageste hjulkasser. Der er blevet integreret ekstra tætningslister omkring fordørene, og siderudeglasset i bagdørene er nu tykkere – fra 3,15 mm til 3,85 mm, hvilket forbedrer køreoplevelsen for bagsædepassagererne.

 

I løbet af første kvartal af 2018 introducerer Nissan ProPILOT til den nye Qashqai. Det er første skridt på mærkets vej til selvkørende biler, hvor førerne får større frihed med mulighed for automatisering af de kedelige elementer af deres kørsel.

 

ProPILOT overtager styring, acceleration og opbremsning i en enkelt vognbane på motorveje i tæt trafik og ved kørsel med høj hastighed. Systemet er baseret på tre teknologier – Lane Keep Assist (LKA), intelligent fartpilot (ICC) og Traffic Jam Pilot (TJP). ProPILOT, som er intuitivt at anvende, aktiveres via en knap på rattet i Qashqai. Informationerne vises i kombiinstrumentet mellem instrumenterne. Der vil komme flere informationer om ProPILOT, når vi kommer nærmere på lanceringen.

 

Opgraderingerne af Qashqai er udført af Nissans ingeniører i Storbritannien, Spanien og Tyskland. Bilen vil fortsat blive produceret på Nissans topmoderne fabrik i Sunderland i England, som er en af Europas mest effektive bilfabrikker.

 

Den nye Nissan Qashqai blev præsenteret tidligere på året i forbindelse med biludstillingen i Geneve, og den kommer til salg i Danmark fra slutningen af august 2017.

 

 

Den nye Nissan Qashqai – detaljerne

 

Nissan Qashqai har allerede sikret sig en plads i bilhistorien. Den var pioner i C-SUV-crossover-segmentet, og selv om der nu findes over 20 konkurrenter på markedet, sætter Qashqai fortsat standarden i segmentet med en markedsandel på 10,3 %, hvilket er uden sidestykke.

 

Qashqai er den mest succesfulde model i Nissan Europes 83 år lange, med ca. 2,3 millioner solgte eksemplarer siden lanceringen af i 2007. Den har vundet over 80 priser inkl. 19 titler som ”Årets bil”.

 

Den har også trodset den almindelige livscyklus for biler. Marts 2017 var officielt den mest succesfulde salgsmåned i hele Europa med over 33.000 eksemplarer.

 

Den afgørende styrke ved Qashqai har i over 10 år været bilens positionering som den ultimative urbane crossover. Den kombinerer på optimal vis de praktiske egenskaber og attraktiviteten fra en SUV med emissioner, køredynamik og driftsomkostninger som en hatchback. De nye forbedringer vil understrege og styrke Qashqais position som Europas førende crossover.

 

Som det er tilfældet med alle Nissan modeller, er alle opgraderinger – store og små – foretaget med kunderne i tankerne og med udgangspunkt i deres feedback. Undersøgelser har afsløret et ønske om ændringer af det udvendige design for at skabe et mere moderne og sofistikeret look, nye luksusfunktioner og flere muligheder for de kunder, der køber de højere udstyrsversioner, samt ekstra raffinement og nye sikkerhedsteknologier bag rattet.

 

Alt det og mere til leverer den nye Nissan Qashqai.

 

Den ultimative Qashqai: Tekna+ giver kunderne en ny eksklusiv valgmulighed i luksusklassen

 

Som noget nyt i Qashqai-modelprogrammet tilføjes en femte udstyrsversion, Tekna+, som er flagskibet over de øvrige udstyrsversioner Visia, Acenta, N-Connecta og Tekna. Med eksklusive nye luksusfunktioner som standardudstyr er Tekna+ rettet mod de kunder, der vil have den ultimative Qashqai.

 

I kabinen er de nye førsteklasses sæder forsynet med blødt indtræk i nappalæder i højeste kvalitet med flotte 3D-syninger på midterstykkerne – noget helt nyt for Nissan i Europa. Og designet genspejles bagest i bilen. Sort læderindtræk er standardudstyr, og man kan vælge mørkerødt læderindtræk uden merpris. 

 

Førersædet har en 4-vejs elektrisk indstillelig pneumatisk lændestøtte – også noget nyt hos Nissan i Europa. Det giver førere af enhver størrelse mulighed for at finjustere deres siddeposition, hvilket øger komforten og reducerer trætheden. Sædet har fået tilføjet en memoryfunktion med to gemte positioner, der også omfatter sidespejlene. Det er en unik funktion, som ikke ses på nogen anden Nissan Europe-model i dag, og sædet betjenes via knapper nederst på sædet. Det nye BOSE premium soundsystem med otte højtalere er også standard på Tekna+.

 

Udvendigt er Tekna+ udstyret med luksustagrælinger og sidespejlskapper i satin silver.

 

 

Indvendige opgraderinger øger følelsen af luksus i den nye Qashqai

 

Effekten af de førsteklasses opgraderinger af Nissan Qashqai er mest tydelige i kabinen. Her har ændringerne resulteret i øget kvalitetsindtryk og raffinement, et mere førerorienteret interiør og en større følelse af total kontrol.

 

Det første, der bemærkes i kabinen, er nye D-formede rat. Rattets kompakte nav er mindre end før, og de tre eger er tyndere, hvilket giver 17 % mere plads øverst på rattet, så udsynet til instrumenterne er bedre. 4-vejs-betjeningselementerne til kombiinstrumentets display (venstre eger) og fartpiloten (højre eger) er nye og giver kunderne en mere intuitiv betjening, og desuden reduceres den tid, hvor øjnene er fjernet fra vejen.

 

Ratkransens diameter er blevet øget fra 34 mm til 37,5 mm, hvilket giver et mere komfortabelt og sikkert greb. Og detaljer i satin silver på det midterste eger afspejler formen på Nissans ikoniske ”V-motion”-kølergrill.

 

Mange andre områder af kabinen er blevet opgraderet. Luftdyserne og de indvendige dørhåndtag har fået en finish i materialer af højere kvalitet, der er mere behagelige at røre ved, og nye syninger er tilføjet til midterarmlænet mellem de to forsæder fra udstyrsversionen Acenta. Loftbeklædningen i Qashqai er nu tilgængelig mørk fra udstyrsversionen Tekna. Kunder, der vælger en Qashqai med den automatiske CVT XTronic-gearkasse får nu en gearvælgermanchet i læder.

 

Elruder med one touch-funktion er nu standard i alle 5-dørs modeller uanset udstyrsversion. Desuden kan alle ruderne åbnes og lukkes på afstand ved hjælp af bilens fjernbetjening – det giver f.eks. hurtig afkøling af bilen på varme dage.

 

 

Nye premiumsæder for øget komfort

 

Kunderne har altid rost det høje komfortniveau i Qashqai. Som noget nyt fås helt nydesignede forsæder fra og med udstyrsversionen N-Connecta.

 

De er nu monoforme og har en større sædehynde og bredere polstring, som giver ekstra støtte. De har et højere ryglæn og skrånende skulderpartier, hvilket giver en mere rummelig kabine, en mere behagelig følelse for personen på sædet og bedre udsyn for bagsædepassagererne.

 

Bagsiden af forsæderyglænene er blevet har fået mere ridsefast plastikbeklædning og to praktiske kortlommer.  Den tyndere finish øger knæpladsen for bagsædepassagererne.

 

Udstyrsversionen Acenta har fået en ny og mere holdbar finish til det eksisterende sædeindtræk.

 

Kundernes feedback har ført til forbedringer af de to infotainmentsystemer til Qashqai. Digital radio (DAB) er for første gang standardudstyr, og NissanConnect-navigationssystemet med touchscreen  (standardudstyr i N-Connecta og højere udstyrsversioner, ekstraudstyr til Acenta) har et smart nyt brugerinterface, der er opbygget mere i lighed med apps. Biler med NissanConnect-systemet er nu også udstyret med en hajfinneantenne på taget, som giver bedre modtagelse og en mere moderne finish.

 

For at opnå bedre præstationer ved brug af håndfri telefon er den integrerede mikrofon blevet omplaceret i læselampeenheden.

 

Qashqais lyse og rummelige kabine gør den til en alsidig bil til op til fem personer, og den rummer mange gennemtænkte opbevaringsløsninger og praktiske funktioner. Bagagerummet er særdeles fleksibelt med en kapacitet på 430 l, der kan forvandles til 1598 l, når 60:40-splitbagsæderne klappes fladt ned. I bagagerummet finder du Nissans innovative Flexible Luggage Board-system, som giver mulighed for at placere hylder og bagagerumsopdelere på 18 forskellige måder.

 

 

Helt nyt BOSE førsteklasses soundsystem

 

Flere kunderne har ønsket mulighed for førsteklasses audiosystemer. Derfor tilbydes nu et helt nyt system med otte højtalere. Systemet leveres af BOSE, som er Nissans partner inden for audiosystemer i premiumklassen, og det omfatter to 25 mm diskanthøjttalere ved forrudens nederste kant, en 165 mm bashøjttaler i hver fordør og en 130 mm mellemtonehøjttaler i hver bagdør. To 115 mm bashøjttalere er placeret en 7,7-liters indkapsling i reservehjulsfordybningen. En BOSE digital forstærker med 8-kanals skræddersyet equalizer og digital signal processing er monteret under passagersædet

 

Resultatet for kunderne er det mest komplette soundsystem, som nogensinde har kunnet fås til en Nissan i Europa. Det giver et bredere lydbillede og en koncertlignende musikoplevelse med en klar akustik og minimal forvrængning ved høj lydstyrke.

 

Med tilføjelsen af BOSE Premium-soundsystemet til Qashqai er udvalget af audiosystemer blevet øget fra to til tre. De to eksisterende systemer er blevet justeret for at optimere lydkvaliteten i forhold til ændringerne i kabinen. Resultatet er bedre præstationer med en bedre tonebalance – især for bassen – for såvel føreren som passagererne i bilen.

 

 

Udvendige opgraderinger giver et mere moderne design

 

De mest omfattende opgraderinger af Nissan Qashqai er foretaget på bilens eksteriør. Med et moderne nyt look – en stil, som Nissan kalder ”Premium Dynamism” – kan opgraderingerne ses fra alle vinkler.

 

Qashqais front er blevet ændret integrering af en ny kofanger som standardudstyr. Der gøres i højere grad brug af bilens lakfarve, og de synlige sorte plastikkomponenter har fået en mere elegant finish i højglans. Luftindtagene på hver side bidrager til motorkølingen.

 

De to vandrette lister midt på kofangeren er nye. De er sorte på Visia og Acenta og i farven satin silver på N-Connecta og højere modelversioner. Tågeforlygter, der nu er integreret og placeret lavere, er standardudstyr fra udstyrsversionen Acenta.

 

Centralt på Qashqais nydesignede front er den nyeste udgave af Nissans ikoniske ”V-motion”-kølergrill, som omkranser det nye Nissan logo. Logoet findes i to versioner. Fra udstyrsversionen Visia har det en helt flad finish. Det skyldes, at den opgraderede radar, som er en del af Qashqais intelligente nødbremse (IEB), nu er placeret bag logoet. En flad finish gør det muligt for radarbølgerne at passere uhindret. Tidligere var radaren placeret lavere på den ene side af kølergrillen. En anden udgave af logoet, som har mere traditionelle konturer, er monteret på biler uden IEB.

 

Kølergrillens forkrommede liste omfatter nu på en næsten usynlig måde frontkameraet til bilens intelligente Around View Monitor – Nissans innovative 360° parkeringssystem. Det var tidligere integreret i Nissan logoet.

 

De nye forlygteenheder flankerer kølergrillen, og den designmæssige adskildelse mellem halogenlygterne på Visia, Acenta og N-Connecta og full-LED-lygterne på Tekna og Tekna+ (ekstraudstyr til N-Connecta) er nu meget mere tydelig.

 

På halogenforlygterne er den boomerangformede dagskørelyssignatur ny, og den består af ni LED’er i stedet for tidligere seks og nye, tykkere lygteglas.

 

Nærlyset er videreført fra den foregående model og har samme præstationer. Fjernlyset omfatter et nyt reflektordesign med et bredere lysmønster, som forbedrer udsynet i mørke. Størrelsen på det integrerede blinklys er også blevet øget.

 

På Qashqai-versioner med full-LED-lygter er den boomerangformede kørelyssignatur også ny, og den forløber langs lygternes øverste kant. Nærlyset omfatter nu dynamisk kurvelys. Det dynamiske kurvelys fungerer i kombination med bilens input om hastighed og styrevinkel. Det er første gang, at Nissan i Europa anvender dynamisk kurvelys, som forbedrer oplysningen af vejen i sving, kombineret med automatisk op- og nedblænding af fjernlys så udsynet og dermed sikkerheden forbedres.

 

I forbindelse med fjernlyset består det nye integrerede dagskørelys/blinklys af fire nye LED-reflektorer.

 

Motorhjelmen med inspiration fra en muslingeskal er nydesignet med en kant i en lige linje i stedet for en enkelt kurve fra side til side. Skarpe, nye linjer er fremtrædende på motorhjelmens overflade, og med en radius på kun 5 mm er det de smalleste linjer, der nogensinde er fremstillet på en Nissan Europe-fabrik.

 

Bagest har den nye Qashqai fået en mere moderne finish med den nydesignede kofanger. For første gang findes der to forskellige kofangere afhængigt af bilens udstyrsversion. Designet er det samme, men den nederste del har lister i satin silver på N-Connecta og højere udstyrsvarianter.

 

Qashqais boomerangformede LED-lygter forløber nu langs hele lygten, så bagendens visuelle bredde øges. Et aerodynamisk 3D-element er blevet designet i lygtehuset, hvilket bidrager til at reducere luftmodstanden og dermed ejernes driftsomkostninger. Den indvendige del af baglygterne er nu mørkere end før. På taget er den nye hajfinneantenne meget synlig, når en sådan er monteret.

 

Fokus på de designmæssige detaljer er en vigtig del af Qashqai-opgraderingen, og det er tydeligt, når det gælder parkeringssensorerne bag på bilen, der nu flugter med overfladen på kofangeren. Forskellen er lille, men markant.

 

Set fra siden kommer opgraderingen af Qashqai til udtryk via et nyt udvalg af aluminiumsfælge i størrelserne 17”, 18” og 19”. De er alle aerodynamisk optimerede til at reducere luftmodstanden. De største fælge har to nye designelementer, der illustrerer Qashqais nye ”premiumdynamik”. Der er skabt små kanter langs omkredsen på aluminiumsfælgen, som er fremstillet i ét stykke, og hver af de fem eger har en meget diskret konkav overfladefinish.

 

Ændringerne har øget Qashqais længde med 17 mm – fra 4.377 til 4.394 mm. Bredden (1.806 mm) og højden (1.595 mm) forbliver uændret.

 

Qashqais palet af karrosserifarver, som omfatter standardlak, metallak og perleeffekt, udvides med to livlige nye karrosserifarver til de kunder, der gerne vil skille sig ud fra mængden. Det drejer sig om farverne Vivid Blue og Chestnut Bronze.

 

 

Endnu tryggere kørsel

 

Tryg kørsel er noget, der er integreret i alle Nissan koncernens biler i hele verden. Det er ensbetydende med en behagelig og raffineret følelse på vejen med præcise og komfortable styre- og køreegenskaber. Disse egenskaber måles i tre scenarier – på motorvej, på landevej og i bykørsel.

 

Nissan Qashqai har altid været kendt for sine trygge køreegenskaber. Men også her er der kommet mange opgraderinger. Det er nogle af de vigtigste opgraderinger af bilen, men de er ikke alle umiddelbart synlige for kunderne. Men resultaterne er håndgribelige og giver kunderne en endnu større følelse af sikkerhed og tillid.

 

Udviklingsteamet hos Nissan Technical Centre Europe har anvendt både de nuværende Qashqai-ejeres viden og deres egen forskning. Det har fået dem til at fokusere på Qashqais køreegenskaber og styretøj, så disse elementer kunne forbedres yderligere.

 

Når det gælder kørekomfort, er mere rolige karrosseribevægelser og forbedret støddæmpning prioriteret. Det er opnået ved at tilpasse støddæmperne, reducere det enkelte hjuls fjedervandring og ændre visse gummikomponenter. Krængningsstabilisatorens stivhed er øget for at opretholde køreegenskaberne. Karrosseribevægelsen ved kørsel over store bump er nu reduceret takket være ændringer af bilens Active Ride Control-system.

 

For at forbedre køreegenskaberne har ingeniørteamet skabt en mere tryg følelse og bedre retningsstabilitet i sving. Det er opnået ved at montere en tykkere rataksel og ændre den nødvendige styrekraft ved midterpositionen.

 

Hvad angår styretøjet, betyder en ny teknologi kaldet Active Return Control, at rattet går tilbage til midterpositionen på en mere naturlig måde, og at styrepræcisionen er større under kørsel. Enheden bag det nye rat har en ny dynamisk dæmpning, så færre vibrationer videreføres til førerens hænder.

 

 

Forbedret støjniveau giver bedre kundeoplevelse

 

Den nye Qashqai omfatter markante forbedringer af støj, vibrationer og hårdhed (NVH). Mere lydisoleringsmateriale og materiale af en højere kvalitet er blevet tilføjet i fordørene og bag ved de bageste hjulkasser. Der er blevet integreret ekstra tætningslister omkring fordørene, og siderudeglasset i bagdørene er nu tykkere – fra 3,15 mm til 3,85 mm, hvilket forbedrer køreoplevelsen for bagsædepassagererne.

 

Resultatet er, at vindstøjen i kabinen er blevet reduceret i alle Qashqai-versioner. Der er også mindre motorstøj i biler med 1,6-liters dieselmotor, og det er opnået ved at forbedre drivlinjens kalibrering.

 

For kunderne betyder det, at den mere støjsvage kabine giver en mere luksuspræget følelse, og at de bliver mindre trætte under kørslen. Det forbedrer desuden oplevelsen af audiosystemet og den håndfri telefonbetjening via Bluetooth. Nissans ingeniører har målt ændringen til en 5 % forbedring af forståeligheden af talen ved telefonering i bilen, og det er en markant forbedring.

 

Aerodynamikken har altid været en af Qashqais stærke sider, og den bidrager til lave driftsomkostninger for ejerne. Selv efter de mange udvendige ændringer har bilen stadig en Cw-værdi på 0,32, hvilket er blandt de bedste i klassen. Det understøttes af den nye vortex-generatorteknologi på undersiden af bilens forreste kofanger. Den teknologi anvendes almindeligvis i luftfarts- og rumfartsindustrien, og de små hævede sektioner på kofangerens glatte overflade bryder luftstrømmen under bilen. Det bidrager til at reducere luftmodstanden og vindstøjen. Nissan tror på, at det er en ny innovation inden for aerodynamik i bilbranchen, og koncernen har indgivet en patentansøgning.

 

 

Nye Nissan Intelligent Mobility-teknologier, inkl. den selvkørende teknologi ProPILOT

 

Nissan Intelligent Mobility er navnet på mærkets avancerede teknologier, der gør mærkets biler mere attraktive ved at nytænke, hvordan biler skal køre, hvad de skal drives af, og hvordan de kan integreres i samfundet. Målet er, at førerne af Nissan biler skal føle sig mere trygge, begejstrede og opkoblede, og at trafiksikkerheden skal forbedres.

 

Siden lanceringen i 2007 har Qashqai været en central del af Nissans ønske om at gøre denne teknologi tilgængelig for alle. Og med lanceringen af den nye Qashqai bliver det løfte til kunderne indfriet i endnu højere grad.

 

I første kvartal 2018 introducerer Nissan ProPILOT til den nye Qashqai. Det er første skridt på mærkets vej til selvkørende biler, hvor førerne får større frihed ved at kunne automatisere de kedelige elementer af deres kørsel, hvis de ønsker det.

 

ProPILOT overtager styring, acceleration og opbremsning i en enkelt vognbane på motorveje i tæt trafik og ved kørsel med høj hastighed. Systemet er baseret på tre teknologier – Lane Keep Assist (LKA), intelligent fartpilot (ICC) og Traffic Jam Pilot (TJP). ProPILOT, som er intuitivt at anvende og aktiveres via en knap på rattet. Informationerne vises i kombiinstrumentet mellem instrumenterne. Der vil komme flere informationer om ProPILOT, når vi kommer nærmere på lanceringen.

 

Der er tilføjet nye Nissan Intelligent Mobility-teknologier til Qashqai. Rear Cross Traffic Alert, der reducerer risikoen for kollisioner med lav hastighed, når man bakker ud fra en parkeringsbås, fås for første gang til Qashqai Hvis føreren forsøger at bakke, mens systemet registrerer en bil, der nærmer sig, advarer systemet føreren med en meddelelse og en advarselslyd.

 

Intelligent nødbremse har været tilgængelig i Qashqai fra 2014, og systemet er nu blevet opgraderet med registrering af fodgængere. Denne innovative teknologi bidrager til at undgå eller reducere effekten af kollisioner med fodgængere. Det sker ved hjælp af en fremadrettet radar og et kamera. Advarsel om biler i den blinde vinkel er nu baseret på radardata, og ikke kamerabilleder, og det betyder, at systemet dækker et større område og med større præcision.

 

Qashqai tilbydes fortsat med skiltegenkendelse, intelligent træthedsregistrering, intelligent parkeringsassistent, intelligent Around View Monitor og vognbaneassistent. Mange af bilens teknologier er blevet udstyret med den nyeste generation af styreenheder for at optimere præstationerne.

 

Som noget nyt fås Qashqai med en teknologi kaldet Stand Still Assist (SSA), som supplerer Hill Start Assist (HSA) i biler med manuel gearkasse. SSA holder bilen stille i op til 3 min., hvorefter parkeringsbremsen automatisk aktiveres. SSA fungerer på stigninger, nedkørsler og på flad vej, så føreren kan fjerne foden fra bremsepedalen. Det øger sikkerheden, giver føreren større tryghed og reducerer træthed. En grøn kontrollampe i instrumentenheden viser, hvornår systemet er aktiveret.

 

Den nye Qashqai beholder sin Euro NCAP-score på fem stjerner fra 2014.

 

 

Effektive drivlinjer med CO2 emissioner på 99 g/km er blandt klassens bedste

 

Rækken af effektive motorer til Qashqai er videreført fra forgængermodellen, og alle typer kunder kan få opfyldt deres behov med benzin- eller dieselmotorer, 6-trins manuel gearkasse eller automatisk CVT XTronic-gearkasse samt for- eller firehjulstræk. Motorprogrammet omfatter en 1,5-liters dieselmotor med 110 hk og CO2-emissioner på kun 99 g/km, og den kører hele 26,3 km/l, hvilket er bedst i segmentet.

 

Hele motorprogrammet kan ses nedenfor:

 

Motor

1.5 110 hk   diesel

1.6 130 hk   diesel

1.6 130 hk   diesel

1.6 130 hk   diesel

1.2 115 hk   benzin

1.2

115 hk   benzin

1.6 163 hk   benzin

Gearkasse

6MG (2WD)

6MG (2WD)

CVT (2WD)

6MG (4WD)

6MG (2WD)

CVT (2WD)

6MG (2WD)