Nissan tester selvkørende biler på de Europæiske veje

  • Testkørsel på de offentlige veje i London
  • Selvkørende teknologier er en vigtig søjle i Nissan Intelligent Mobility-strategien


Som en del af Nissans dedikerede løfte om at udvikle fremtidens mobilitet uden emissioner og uden trafikdræbte, har koncernen nu gennemført reelle testkørsler af næste generation af konceptbiler med selvkørende teknologier. Testkørslerne fandt sted i det østlige London med medierne som tilskuere/passagerer.

Det er første gang, Nissan viser sin nyeste teknologi til selvkørende biler på offentlig vej i Europa. Nissan har allerede kørt på offentlig veje i Japan og USA for at teste let anvendelige selvkørende teknologier i reelle kørselssituationer.



Passagererne fik mulighed for at opleve teknologierne, der blandt andet består af radar med millimeterbølger, laserscannere, kameraer, højhastighedscomputerchips og et særlig HMI-interface (Human Machine Interface).  Alle disse systemer hjælper bilen til at køre selv både på motorvej og i byerne – selv i rundkørsler, når først destinationerne er indtastet i navigationssystemet.

Takao Asami, som er Senior Vice President, Research and Advanced Engineering, hos Nissan, udtalte følgende: "Innovation og opfindsomhed er nøgleord for Nissan mærket og Nissans medarbejdere. Testen af Nissans kommende teknologi til selvkørende biler under de krævende forhold på vejene i London understreger vores dedikerede tilgang til at levere Nissan Intelligent Mobility til vores kunder”.

Testen i London kommer i kølvandet på offentliggørelsen af, at både den opdaterede Qashqai og den nye Nissan LEAF, der begge kommer på vejen i den nærmeste fremtid, vil være udstyret med ProPILOT-teknologien til selvkørende biler, så bilerne kan køre selv i en enkelt vognbane på motorveje. Sidste år lancerede Nissan Serena i Japan, og den er mærkets første model med ProPILOT. I december blev den nye Nissan Serena med den selvkørende teknologi ProPILOT belønnet med Japan Car of the Year Innovation Award.

Det er også planen, at teknologien skal introduceres i USA og Kina. Selvkørende teknologi til flere vognbaner vil gøre det muligt at skifte vognbane på motorveje, og det system vil efter planen blive introduceret i 2018. Biler med selvkørende teknologi til bykørsel og vejkryds vil efter planen blive lanceret i 2020.

Nissan Intelligent Mobility

Verden står overfor alvorlige udfordringer som eksempelvis klimaforandringer, massive trafikpropper, trafikdrab og stigende luftforurening. Nissan arbejder dedikeret på at løse disse udfordringer ved at gøre transport mere sikker og mere intelligent med en ultimativ målsætning om nul emissioner og nul trafikdræbte. Nissan Intelligent Mobility er opskriften på at nå den målsætning.

Med en vision om intelligent mobilitet til alle implementerer Nissan disse innovationer ved at flytte dem fra luksusklassen til kompakte volumenmodeller og sikre, at alle har adgang til fordelene.

 

Nissan Intelligent Mobility omfatter tre kerneområder inden for innovation

Nissan Intelligent Driving bidrager til at give kunderne større tryghed med øget sikkerhed, kontrol og komfort til alle personer i bilerne. Byggestenene til selvkørende biler er allerede integreret i Nissans biler i form af en lang række avancerede sikkerhedssystemer inkl. intelligent Around View Monitor og intelligent vognbaneassistent. Teknologier til selvkørende biler kan allerede ses i nogle af Nissans modeller i dag. Det gælder blandt andre Nissan Serena, som er Nissans første masseproducerede bil med ProPILOT-teknologi. Nissan har planer om at videreføre denne teknologi i flere modeller i Europa, Japan, Kina og USA, hvor Renault-Nissan-alliancen vil lancere 10 modeller frem mod 2020.

Nissan Intelligent Power giver kunderne større køreglæde ved fortsat at reducere emissionerne og forbedre brændstoføkonomien. Nissan har en holistisk tilgang til at opnå nul-emissions-mobilitet ved at gøre forbrændingsmotorerne mere effektive og forsyne vores elbiler med mere avancerede teknologier. Vi fortsætter med at videreudvikle de forskellige motorteknologier under Nissan Intelligent Power, der er bedst egnet til de forskellige markedssegmenter og de forskellige regioner i verden. Vi har forskellige elbilsbaserede teknologier i vores portefølje foruden 100 % eldrevne biler, og disse teknologier omfatter e-Power (seriehybrid) og biler med brændselscelleteknologi. Hver enkelt ny teknologi supplerer porteføljen, men erstatter ikke andre teknologier.

Nissan Intelligent Integration holder kunderne online ved at linke Nissans biler til det omkringliggende samfund. Nissan hjælper med at forme et bæredygtigt økosystem, så biler kan interagere med mennesker, andre biler og infrastrukturen af veje.  Denne tilgang vil i sidste ende føre til fjernbetjening af bilerne, færre trafikkøer, mere effektiv bildeling og forbedret energistyring.

Nissan Intelligent Mobility handler ikke om at fjerne menneskerne fra køreoplevelsen. Det handler om at skabe en bedre fremtid for Nissan kunderne, hvor bilerne er deres partnere, og hvor førerne er mere trygge og har bedre forbindelse til omverdenen.