Helt ny Nissan Micra: revolutionen er begyndt

  • Femte generation af Nissan Micra er nu til salg
  • Dynamiske hatchbackproportioner med et atletisk udvendigt design og stærke karakterlinjer
  • Interiør med materialer i høj kvalitet, klassens bedste førerposition og intuitive teknologier, der er nye i segmentet
  • Som noget unikt for Micra fås det førsteklasses BOSE-audiosystem højttalere i førerens nakkestøtte
  • Tre effektive, downsizede motorer med god respons er tilgængelige fra lanceringen
  • Den helt nye Micra er adræt og sjov at køre i, og køreegenskaberne er pålidelige og sikre
  • Livlige farver og et omfattende individualiseringsprogram som supplement til de fem udstyrsversioner

 

25.1.2017 – Der findes kun ét ord, der kan beskrive den helt nye Nissan Micra: Revolutionerende. Den nye model, som er femte generation, er et stort fremskridt i forhold til forgængermodellen og de tre tidligere meget succesfulde superminier med en historie, der går tilbage til 1983, hvor den første Micra blev lanceret i Europa.

 

Den nye Micra er længere, bredere og lavere end nogensinde før. Og den er nu placeret i hjertet af det særdeles konkurrenceprægede europæiske B-segment for hatchbacks.

 

Bilen er udviklet, designet og konstrueret med disse kunders krav som vigtigste fokuspunkt, og Nissan har en klar ambition for den nye Micra: Den skal genfinde sin plads blandt de 10 mest solgte modeller i segmentet. I forhold til de vigtigste konkurrenter tror Nissan på, at den helt nye Micra lever op til og endda overgår målsætningen.

Micra brandet rykkes i en ny, modig retning blandt andet ved hjælp af bilens atletiske udvendige design. Og det moderne look og førsteklasses-fornemmelsen fortsætter i kabinen med et interiør i høj kvalitet, hvor tofarvede bløde materialer er standardudstyr i alle versioner. Med en konstruktion i særklasse byder karrosseriet, der kun fås med fem døre, på klassens bedste ergonomi for forsædepassagererne, uden at det går ud over pladsen på bagsædet. Bagagerummet er stort nok til at opfylde kundernes generelle behov.

 

Den helt nye Micra er også førende, når det gælder teknologi. Den fås med en række kontrolfunktioner, der normalt kun forbindes med dyrere biler. Og de er ikke kun nye i Micra – de er nye i segmentet. Disse teknologier omfatter intelligent vognbaneassistent, som er et sikkerhedssystem, der blidt styrer Micra tilbage på rette kurs, hvis det skulle blive nødvendigt.

 

Nissans meget roste Intelligent Around View Monitor-kamerasystem – som kendes fra crossoverne Qashqai og Juke – fås også for første gang til Micra. Disse og andre teknologier er et tydeligt udtryk for Nissan Intelligent Mobility, som er kernen i mærkets vision om nul emissioner og nul trafikdræbte i fremtiden.

 

For musikfans byder den nye Micra på endnu en nyhed: Audiosystemet BOSE Personal. Som noget nyt i B-segmentet for hatchbacks bliver føreren placeret i centrum for lytteoplevelsen takket være avancerede højttalere, der er integreret i førersædets nakkestøtte.

 

Den helt nye Nissan Micra byder også på køreglæde i kraft af dynamiske præstationer i en perfekt balance mellem adræthed og en følelse af tryghed takket være de sikre og forudsigelige køreegenskaber.

 

Bilen fås med tre downsizede motorer – to benzinmotorer og en dieselmotor – alle kombineret med en 5-trins manuel gearkasse. Alle Nissans velkendte fem udstyrsversioner Visia City, Visia, Acenta, N-Connecta og Tekna har et højt niveau af standardudstyr.

 

Kunderne vil gerne udtrykke deres egen personlighed og designsmag, og her er Micra også unik. Bilen vil kunne fås med et stort udvalg af individualiseringsudstyr, der ændrer bilens eksteriør og interiør med førsteklasses detaljer i forskellige flotte og moderne farver.

 

Nissans mærkeløfte – Innovation that Excites – kan tydeligt ses overalt på den nye Micra, og ingen steder er det mere tydeligt end med Nissan Intelligent Get&Go. Det er et delt leasingprogram, der kører som pilotprojekt i Paris i 2017, og som, hvis det bliver en succes, vil blive udvidet til andre lande.

 

Det er også et tydeligt bevis på, hvordan kunden står i centrum i dette seneste kapitel af succeshistorien med Micra. Intelligent Get&Go giver øget adgang til den nye Micra via det innovative digitale partnerskab bestående af forbrugere. De kan nyde godt af særdeles gunstige leasingpriser, der er helt i overensstemmelse med deres kørselsbehov.

 

Guillaume Cartier, som er Senior Vice President Sales & Marketing hos Nissan Europe, udtalte følgende: "Vi har bragt det europæiske segment for kompakte biler til et nyt niveau ved at fokusere på, hvad kunderne vil have i dag, og hvad de forventer at ville have i fremtiden. Den helt nye Nissan Micra er en enestående bil, som kendetegnes af sit udtryksfulde design, et opløftende interiør og sikre og stabile køreegenskaber”.

 

Han tilføjede: ”I Europa er der stor affektion for Micra, hvilket klart er kommet til udtryk, fordi modellen har eksisteret i over 3 årtier og er blevet solgt i over 3,5 millioner eksemplarer. Den blev berømt, da den som den første japanske bilmodel blev kåret til European Car of the Year i 1993”.

 

Og den nye Micra har blikket rettet mod titlen som European Car of the Year i 2017, hvor bilen er blevet valgt som en af de syv finalister. Vinderen offentliggøres den 7. marts i forbindelse med biludstillingen i Geneve.

 

Salgsstart for Nissan Micra i Danmark forventes i maj 2017.

 

Den helt nye Nissan Micra – detaljerne: Genopfindelse af en ikonisk model

 

Nissan Micra har 34 års historie og salgssucces i Europa. Den blev første gang lanceret i 1983 og har et af de mest genkendelige navne for en bilmodel i Europa. Den er også højt elsket af bilkøberne, og den har igennem alle årene haft et højt niveau af kundeloyalitet. På verdensplan er der solgt over 7 millioner eksemplarer af modellen siden lanceringen, og mere en halvdelen af disse er solgt i Europa.

 

Den helt nye Micra er femte generation af modellen, og det har fra starten været en prioritet at sætte kunden i centrum i projektet. Ved hjælp af fokusgrupper og seminarer blev der skabt et grundlag for, hvordan bilen skulle være – en kompromisløs pakke, som helt tydeligt opfyldte behovene hos de europæiske købere af små biler.

 

Udtryksfuldt design

 

Den nye Nissan Micra har dynamiske hatchbackproportioner, og med en længde på 3.999 mm er den placeret centralt i B-segmentet for hatchbackmodeller. Karosseriet har stærke og skarpe karakterlinjer, der er synlige fra alle vinkler, hvilket giver bilen en atletisk og selvsikker udstråling, som er svær at ignorere.

Men den ser ikke bare godt ud. Den nye Micra har klassens bedste cW-værdi på kun 0,29, hvilket optimerer brændstofeffektiviteten.

 

Bilen, der kun fås som 5-dørs, er længere, lavere og bredere end nogensinde før. Akselafstanden er også længere. Den nye Micra er den bredeste model i B-segmentet for hatchbacks, og den er også blandt de laveste. 

 


 

Mål (mm)

 

Micra Gen5

vs. Micra Gen4

Længde

 

3.999

+174

Bredde

 

1.743

+78

Højde

 

1.455

-55

 

Forfra giver det korte motorhjelmsdesign og den mindre A-stolpevinkel en atletisk silhuet. De smalle forlygter strækker sig gennem forskærmene og omfatter LED-signaturdagskørelys på alle udstyrsversioner. Halogenforlygter er standardudstyr på alle udstyrsversioner, og full-LED-lys fås som ekstraudstyr. De giver bilen et endnu mere udtryksfuldt look, er mere energieffektive og øger udsynet. Lygterne indrammer Nissans velkendte ”V-motion”-kølergrill, som i en nyfortolket udgave fuldender den nye Micras dristige frontdesign, som nu også omfatter det nye ”flade” Nissan logo.

 

I profil ses bilens hældende taglinje tydeligt. Længere nede er bilens markante karakterlinje, som forløber langs hele den nye Micras karrosseri og falder dramatisk foran fordørene og stiger op mod bilens bagende. De sorte B- og C-stolper skaber en effekt, som om taget flyder, og de diskrete dørhåndtag, der giver bagsædepassagererne adgang til bilen, er integreret i C-stolperne.

 

Bagenden præges af de iøjnefaldende nye boomerangformede baglygter. Under dem befinder sig den skulpturelt udformede kofanger, der som standardudstyr har en liste i kulfiberlook og skjuler bilens udstødningsrør. Øverst er den sportslige tagkantspoiler, som også er standardudstyr og forbedrer bilens aerodynamik. Tilsammen giver disse elementer bilens bagende et genkendeligt motiv.

 

Den nye Micra fås i 10 karrosserifarver. Standardfarverne er Ivory og White, mens standardmetallakfarverne er Platinum Silver, Gunmetal Grey og Enigma Black. ”Karakter”-metallakfarverne er Energy Orange, Passion Red, Pulse Green og Power Blue, og de forventes at blive de mest populære farver hos kunderne. Glaze White er den eneste lakering med med perlemorseffekt.

 

Tre af farverne – Energy Orange, Pulse Green og Passion Red – er unikke for Micra, og til sidstnævnte anvendes en innovativ ”tonet klarlak”-teknologi, som giver en anderledes livlig finish. Igen en teknologi, som mærket anvender for første gang.

 

Den nye Micras eksteriør kan desuden optimeres med et udvalg af individualiseringsudstyr (se nedenfor).

 

Opløftende interiør

 

Interiøret i den nye Micra er omhyggeligt udviklet, så kunden er i centrum for køreoplevelsen. Kabinen omkranser et T-formet instrumentpanel formet som en ”svævende vinge” med enkle strukturer, der giver god plads til føreren og forsædepassageren. Instrumenterne og betjeningselementerne er grupperet for at øge komforten, bekvemmeligheden og sikkerheden. I forhold til konkurrenterne mener Nissan, at den nye Micra har klassens bedste tid med ”øjnene på vejen”.

 

Raffinement og en kvalitetsopfattelse på højeste niveau var en af de højeste prioriteter for udviklingsteamet, hvilket kommer til udtryk i tofarvede og bløde materialer, der er standard i alle versioner af Micra. De førsteklasses detaljer omfatter D-formet multifunktionsrat – også standardudstyr – og kromfinish på dørhåndtag og luftdyser.

 

Fremragende ergonomi var et andet af målene ved udviklingen af den nye Micra – et mål, der blev nået. Bilen sætter nye standarder i B-segmentet for hatchbacks takket være den intelligente indretning. Et længde- og højdejusterbart rat er standardudstyr, og den lave siddeposition for fører og forsædepassager betyder, at der er god lofthøjde selv til høje personer.

 

Kombineret med klassens bedste indstillingsmuligheder for førersædet betyder det, at en fører med en højde på 2,03 m kan sidde komfortabelt bag rattet. Det ved Nissan, fordi Micra-udviklingsteamet har en medarbejder på den højde! Tilsvarende er der en kvindelig medarbejder med en højde på 1,52 m, og hun sidder også perfekt i den nye Micra.

 

De specialdesignede forsæder giver god støtte til ryggen, så føreren bliver mindre træt på lange køreture. Bilens større bredde i forhold til forgængermodellen giver mere albueplads til bagsædepassagererne, der også kan nyde godt af klassens bedste skulder- og knæplads.

 

Med 300 l (VDA) er bagagerumskapaciteten meget konkurrencedygtig, uden at det er gået ud over knæpladsen for bagsædepassagererne. Bagagerumskapaciteten kan øges til 1.004 l, når 60:40-splitbagsæderne klappes ned.

 

Overalt i Micras kabine er der smarte opbevaringsmuligheder, og deres placering, kapacitet og design er blevet optimeret, så komforten er i top for personerne i bilen. Større genstande kan placeres i midterkonsollen foran gearstangen. Midterkonsollen har en plan opbevaringsplads til en mobiltelefon og omfatter ambientebelysning, USB-indgang og 12V-strømudtag.

 

Handskerummet, som rummer 10 l, er specielt udformet til at kunne indeholde en 2-liters-flaske, og flasker på op til 1,5 l passer i opbevaringsåbningerne i dørlommerne. Desuden er der to drikkevareholdere mellem forsæderne plus en ekstra bagi. For at øge førerens komfort er aircondition standard i alle udstyrsversioner undtagen Visia City, og de højere udstyrsniveauer fås med automatisk klimaanlæg.

 

Den nye Micras interiør kan desuden optimeres yderligere med et udvalg af individualiseringsudstyr (se nedenfor).

 

Intuitive teknologier

 

Førsteklasses Bose Personal-audiosystem

 

Den nye Nissan Micra er udstyret med en lang række intuitive teknologier, der er udviklet for at øge bilens komfort, bekvemmelighed og sikkerhed. Mange af dem er standardudstyr i alle versioner, mens andre af dem fås fra visse udstyrsversioner eller som ekstraudstyr.

 

For første gang i B-segmentet for hatchbacks fås det førsteklasses BOSE Personal-audiosystem, som leverer en 360˚personlig lytteoplevelse takket være to højttalere i førerens nakkestøtte.

 

BOSE Personal-systemet omfatter i alt blot seks højttalere – de øvrige er fordelt med to i fordørene og to i A-stolperne, men takket være samarbejdet mellem BOSEs og Nissans ingeniører er resultatet blevet kvalitet frem for kvantitet.

 

Systemet er unikt for Micra, og det er specielt tilpasset til at give den bedst mulige lyd i kabinen. Det omfatter en kraftfuld digital letvægtsforstærker, som er skjult under førersædet, og som skaber en bred og fordybende lyd uden behov for pladskrævende bashøjttalere. Dette førsteklasses BOSE-audiosystem i er standardudstyr i Tekna, og ekstraudstyr til Acenta som en del af Premium Pack og til N-Connecta som en del af Tech Pack.

 

NissanConnect

 

Kunderne kan styre mange af den nye Micras funktioner via infotainmentsystemet, som er placeret højt i midten af instrumentpanelet. NissanConnect er navnet på de mest avancerede funktioner. Det er standardudstyr i Tekna og N-Connecta og fås som ekstraudstyr til Acenta som en del af Premium Pack. Det standardmonterede infotainmentsystem i Acenta hedder Display Audio, mens Visia City og Visia er udstyret med basissystemet med 2 højttalere.

 

NissanConnect har en 7” multi-touchscreen i farver, DAB (digital radio), navigationssystem og smartphonelignende apps.

 

Display Audio har også en 7” multi-touchscreen i farver, og Apple CarPlay er standardudstyr. Når en Apple iPhone tilsluttes via et Apple-kabel, kan brugerne anvende Siri-stemmebetjening, Apple-kort med navigationsanvisninger, og de får adgang til musik, telefontjenester og andre apps som fx lydbøger og Spotify.

 

Som supplement til audiosystemet er Advanced Driver-Assist Display placeret i kombiinstrumentet mellem de speedometer og omdrejningstæller. Det er placeret, så føreren fjerner øjnene fra vejen i kortest mulig tid, og det har en 5” TFT-farveskærm, som giver føreren vigtige informationer om bilen og køreturen. Det er baseret på en teknologi, som Nissan udviklede til crossoverne Qashqai og X-Trail, og det betjenes med knapper på rattet. Kombiinstrumentet er standardudstyr fra Acenta.

 

Et omfattende udvalg af sikkerhedsteknologier

 

Den nye Micra har det mest omfattende integrerede sikkerhedsudstyr, der nogensinde er blevet tilbudt i en mindre bil fra Nissan. Det omfatter:

 

Intelligent vognbaneassistent. Systemet er et vognbaneassistent- og forebyggelsessystem, der første gang anvendes i en Nissan i Europa. Når systemet aktivers, vibrerer rattet, og bilens bremser aktiveres individuelt for at få bilen tilbage i vognbanen.

 

Intelligent nødbremsefunktion. Systemet enten forhindrer kollisioner eller reducerer effekten af uundgåelige kollisioner, og systemet omfatter teknologi til registrering af fodgængere. Sidstnævnte anvendes for første gang i en Nissan i det europæiske B-segment for hatchbacks.

 

Skiltegenkendelse. Med denne teknologi kender førerne hele tiden hastighedsgrænserne på den vej, de kører på. Hastighedsgrænsen vises i kombiinstrumentet.

 

Fuldautomatisk fjernlys. Når systemet er aktiveret, blænder forlygterne automatisk op og ned mellem fjernlys og nærlys, så udsynet og sikkerheden forbedres om natten.

 

Intelligent Around-View Monitor. Nissans roste 360˚-kamerasystem hjælper ved bakkemanøvrer og omfatter Moving Object Detection, der registrerer ting eller personer, der kommer ind fra siden bag om bilen, så sikkerheden øges.

 

Advarsel om biler i den blinde vinkel. Radarsensorer i den bageste kofanger aktiveres for at advare føreren om andre biler i tilstødende vognbaner – både visuelt og med en advarselslyd. Det reducerer risikoen for en kollision ved vognbaneskift.

 

Alle versioner af den nye Micra har seks airbags som standard plus advarsel om ikke-spændte sikkerhedsseler og selehøjdejustering både foran og bagi. Der kan anvendes ISOFIX-børnesæder i den nye Micra – også på det forreste passagersæde. De elektroniske sikkerhedssystemer omfatter elektronisk stabilitetsprogram, ABS-bremser og Hill Start Assist. Alle versioner af Micra er desuden udstyret med hastighedsbegrænser, automatisk lyssensor, automatisk havariblink og dæktryksovervågningssystem.

 

Safety Pack er standardudstyr

 

I Danmark har den nye Micra den såkaldte Safety Pack som standardudstyr. Safety Pack indeholder intelligent vognbaneassistent, intelligent nødopbremsning og fuldautomatisk fjernlys.

 

Sikkerhedsteknologierne i den nye Micra er et bevis for mærkets stadig dedikerede tilgang til Nissan Intelligent Mobility, som er mærkets vision for en fremtid med nul emissioner og nul trafikdræbte. Det centrale punkt er intelligente løsninger, der fører Nissans mærkeløfte – Innovation That Excites – ud i livet med et mere trygt, mere opkoblet og mere begejstrende forhold mellem fører og bil.

 

Nissan Intelligent Mobility, som blev lanceret i forbindelse med biludstillingen i Geneve i marts 2016, er baseret på tre søjler –  Intelligent Power, hvor der arbejdes med avancerede drivlinjer, og i øjeblikket er fokus på elektriske drivlinjer i biler som eksempelvis Nissan Leaf; Intelligent Integration, som handler om at skabe en større interaktion mellem biler og samfund ved hjælp af bedre opkoblingsmuligheder; og Intelligent Driving, som giver føreren større tryghed ved hjælp af avancerede teknologier. Sidstnævnte vil snart kunne ses, når teknologierne til selvkørende biler – som Nissan kalder ProPilot – introduceres i Nissans biler.

 

Kørsel med selvsikkerhed

 

Hvad enten det er i tæt bytrafik, i forstadsområderne eller ude på landevejen, så er den nye Nissan Micra en enestående bil at køre i. Den er konstrueret til at føle sig hjemme på både de bedste og de værste europæiske vejbelægninger, og den leverer en adræt og medrivende køreoplevelse, som bakkes op af en følelse af tryghed takket være de forudsigelige køreegenskaber. Den er en perfekt pakke til de moderne B-hatchback-kunder.

 

Den nye Micra er bygget på Nissans eksisterende V-platform, men konstruktionen er forbedret markant, så bilen kan levere præstationer på et helt nyt niveau. Eksempelvis har Micra fremragende stabilitet og reduceret krængning i sving takket være karrosseriets store stivhed og den avancerede undervogn. Desuden reducerer den lave køreposition, som suppleres af kabinens fremragende ergonomi, tyngdepunktet, hvilket styrker følelsen af sikkerhed i bilen endnu mere. Det præcise styretøj med god respons understøttes af en ny børsteløs elmotor og giver stor manøvredygtighed.

 

To avancerede Nissan teknologier bidrager yderligere til at levere den nye Micras fremragende dynamiske præstationer. De omfatter følgende:

 

Intelligent Ride Control. Denne teknologi forbedrer Micras køreegenskaber ved at bruge motoren og bremserne til at regulere de vippebevægelser i bilen, der ofte kan mærkes, når en bil kører over større bump på vejen som eksempelvis trafikchikaner. Denne regulering suppleres af støddæmperne, der dæmper bilens vippebevægelser.

 

Intelligent Trace Control. Ved kørsel gennem sving aktiverer og tilpasser dette system automatisk bremserne på de inderste hjul i svinget og de yderste hjul i svinget, så Micra bliver på den optimale linje.

 

Den nye Micra nyder også godt af en særdeles støjsvag kabine, hvor føreren får en komfortabel og afslappende køreoplevelse. Det skyldes den forbedrede støjreducering i bilen, og det kan især bemærkes ved høje hastigheder som eksempelvis på motorvej. Støjdæmpningen er konstrueret, så føreren kan høre motorresponsen, men ikke anden støj som eksempelvis dæk- og vejstøj.

 

Downsizede motorer

 

Fra lanceringen er den nye Micra tilgængelig med tre effektive downsizede motorer med god respons – to benzinmotorer og en dieselmotor. Alle tre motorer er konstrueret og tilpasset til bilens karakter og til at give den bedst mulige kombination af præstationer og brændstofeffektivitet.

 

Downsizede motorer kombineret med brændstofbesparende teknologier som eksempelvis start-stop-system er nøglen til at reducere driftsomkostningerne – en vigtig fordel for salget i B-segmentet for hatchbacks. To af de tre motorer til den nye Micra fås med start-stop-system, som reducerer brændstofforbruget, når bilen holder stille. Alle motorerne er kombineret med en 5-trins manuel gearkasse.

 

Flere motorer og en automatisk gearkasse kommer senere.

 

Tekniske data for den nye Micras tre motorer:

 

 

Motor

Cylindre

Ydelse hk (kW)

Drejningsmoment (Nm)

Gearkasse

CO2, g/km

(brændstofforbrug (km/l)

 

 

 

 

 

Med 15”/16" fælge

Med 17" fælge