NISSAN OG EATON UDSTYRER NYT MILJØVENLIGT DESIGNET WEBAXYS-DATACENTER MED FØRSTE GENERATION AF ENERGILAGRINGSLØSNING
- Nyt datacenter, som anvender energilagringsløsning, åbner i Saint-Romain de Colbosc Eco Park
- Stort skridt fremad for samarbejdet mellem Nissan og Eaton, hvad angår udvikling af energilagringsløsninger med første kommercielle anvendelse i Europa
Nissan og Eaton har slået sig sammen om at levere en innovativ energilagringsløsning, som integrerer bæredygtige energikilder, til cloud- og it-serviceydelsesvirksomheden Webaxys nye ‘miljøbevidste’ datacenter i Saint-Romain de Colbosc Eco Park i Normandiet.
Energilagringsløsningen, som giver nyt liv til batterier fra Nissan elbiler, giver i kombination med Eatons rolle som førende inden for nødstrømsforsyning en løsning til energistyring og -lagring, som kan bruges til drift af datacentre. Denne innovative løsning giver ikke kun mulighed for integration af lokale bæredygtige energikilder, men giver også virksomheder mulighed for at hente energi ned fra og levere energi tilbage til elnettet og dermed sikre stabile og omkostningseffektive energistyringssystemer.
Datacentre tegner sig allerede for 1,5 % til 2,0 % af elforbruget på verdensplan, og dette tal stiger markant hvert år. Men energibehovet til datacentre, som ikke kan tåle selv den mindste strømafbrydelse, gør anvendelse af vedvarende energikilder særligt vanskeligt. Dette nye Eaton og Nissan energistyrings- og lagringssystem vil betyde, at firmaer som Webaxys kan lagre allerede produceret energi, så dette kan anvendes til at give strøm til driften efter behov. Dette overvinder de risici, som er forbundet med vedvarende energikilder, som er mere følsomme over for afbrydelser i energiforsyningen, og sikrer, at der leveres ren kvalitetselektricitet.
Gareth Dunsmore, som er Director of Electric Vehicles hos Nissan i Europa, udtalte følgende:
"Denne installation hos Webaxys markerer et vigtigt historisk øjeblik for datacentre i deres stræben efter at opnå uafhængighed i forhold til energiforsyning inden for den nærmeste fremtid. Ved at kombinere Nissans ekspertise inden for bildesign og driftssikre batterier til elbiler med Eatons førende viden inden for kvalitet i elnettet og elektronik håber vi på at kunne vise, at datacenterenergistyring kan blive stabil, bæredygtig og omkostningseffektiv inden for den nærmeste fremtid.”
Under klimatopmødet COP21 i Paris sidste år offentliggjorde Eaton og Nissan indgåelsen af et partnerskab, som havde til formål at få energilagringsløsninger ud på markedet. Ambitionen var at kombinere kraftfuld elektronik og bestillingssoftware med produktion og lagring af vedvarende energi i ét system. Som den førende virksomhed i verden på markedet for elbiler vil Nissans batterier til elbiler få nyt liv og blive blive genanvendt inden for systemet. Denne miljøbevidste tilgang maksimerer anvendelsen af disse batterier inden udløbet af deres livscyklus og minimerer dermed brugen af naturressourcerne.
Efter åbningen af datacenteret i Saint-Romain de Colbosc i Normandiet har Webaxys planer om at åbne en række regionale datacentre, som omfatter brug af samme teknologi, og som integreres i den lokale økonomi og dermed minimerer miljøbelastningen og energiforbruget.