NISSAN NAVARA FÅR EURO 6-MOTOR OG DERMED SEGMENTETS LAVESTE EMISSIONSNIVEAU OG FORBEDRET BRÆNDSTOFØKONOMI

  • Nissan Navara bliver udstyret med en optimeret 2,3-liters dCi-dieselmotor med forbedret ydelse.
  • Klassens laveste niveau af CO2-emissioner og reduceret NOx-udledning takket være et AdBlue SCR-system.
  • Bedre brændstoføkonomi og en række andre forbedringer af Navara-modelrækken
  • Hårdfør og spækket med teknologi – Nissan Navara har vundet International Pick-Up Award 2016
  • Som noget unikt i segmentet er bilen omfattet af en garanti på 5 år/160.000 km

Brugerne af erhvervsbiler har nu endnu en grund til at vælge Nissan Navara. Bilen har allerede vundet International Pick-Up Award 2016, og den er kendt for sin hårdføre attitude og robuste præstationer, og nu udstyres hele modelrækken med en mere avanceret og miljøvenlig Euro6-motor.

 

Opgraderingen af Navara gælder begge 2,3-liters dCi-dieselmotorer – hhv. med 190 hk og dobbelt turboladning og 160 hk og enkelt turbolader. Det har gjort en stor forskel, hvad angår pickupens miljøvenlighed – en vigtig ting for køberne, fordi det påvirker driftsomkostningerne. CO2-emissionerne er nu helt ned til 167 g/km, hvilket svarer til en reduktion på 2g/km i forhold til den tidligere Euro 5-motor. Brændstofforbruget er i henhold til den officielle test forbedret til 15,9 km/l – en forbedring på 0,3 km/l.

Nissan Navara med Euro 6-motor udleder mindre kvælstofilte (NOx) takket være anvendelsen af et SCR-system (Selective Catalytic Reduction). Der er tilføjet en AdBlue-tank på Navara, og tankklappen til denne sidder på modsatte side af bilen i forhold til tankklappen til dieseltanken, så man ikke tager fejl. AdBlue-tanken kan fyldes op ved hjælp af flasker eller AdBlue-pumper, så brugeren har maksimal fleksibilitet. Den rummer 17 l, så man kan køre op til 11.500 km mellem påfyldningerne. Førerinformationer vedr. AdBlue-systemet er blevet integreret i LCD-kombiinstrumentet i Navara, hvor den centrale informationsskærm er placeret mellem de to primære instrumenter.

Der er desuden foretaget en række forbedringer af Nissan Navaras specifikationer:  

- Start-stop-system til reducering af brændstofforbruget er nu standardudstyr i alle Navara-modeller med manuel gearkasse (fra Acenta)

- Alle Navara-modeller har nu et kombiinstrument i farver, fartpilot med hastighedsbegrænser, Bluetooth håndfrit audiosystem og multifunktionsrat med betjeningselementer

- Totalvægten er steget med 35 kg, og egenvægten er steget med 5-38 kg (afhængigt af model)

- Nyttelasten udgør ca. 900 kg, og den maksimale anhængervægt er fortsat 3,5 ton. 

Den prisbelønnede Nissan Navara fås som Double Cab og King Cab, og bilen er en heavy duty 1-ton-pickup, som er udviklet til at være den perfekte partner for nutidens erhvervsbrugere. Som noget unikt i segmentet har Double Cab et 5-leddet baghjulsophæng med skruefjedre, og det er ensbetydende med mere dynamiske præstationer og mere komfort uanset underlaget. Noget andet, som adskiller Navara fra konkurrenterne, er Nissans standardgaranti på varebiler, som er hele 5 år/160.000 km og i fuldt omfang kan overdrages til efterfølgende ejere af bilen – også det er unikt i segmentet.

Forbedringerne af Navara afspejler tydeligt Nissans ønske om at levere avancerede teknologier til alle markedets segmenter, så ejerne får mere komfort og højere sikkerhed. Navara fås med Nissans banebrydende Around View Monitor-kamerasystem (AVM) og med automatisk nødopbremsning (FEB) – systemer, der nyder stor popularitet i Nissans meget solgte crossover-modeller Juke, Qashqai og X-Trail.