NISSAN JUKE-R GØR KLAR TIL RÆS
Hør brølet fra Nissan Juke-R motoren med det første officielle lydklip
Se helt nye Nissan Juke-R billeder og videoer
Testkørsel fra slutningen af november 2011
Nissan offentligør nye billeder og videoer, der indeholder de første officielle lydoptagelser fra Nissan Juke-R's bankende hjerte - en 480bhp, 3.8 liters motor. Forude venter de første testkørsler, der starter i slutningen af november 2011.
Nissans konceptbil Juke-R, også kaldet verdens hurtigste crossover, kombinerer det bedste fra Nissans flagskib GT-R i form af kraft, hastighed og styreegenskaber, med Juke modellens unikke design. De nye videoer af Juke-R viser, hvordan den urbane og rebelske crossover er skabt med en provokerende og energisk stil.
Bilens unikke design er bygget ovenpå en Nissan GT-R 3.8 liters motor, drivaksel og affjedring, hvilket gør Juke-R til den mest testosteronfyldte og kompakte crossover model i verden.
Store og provokerende luftindtag i den forreste kofanger yder køling til Juke-R'ens V6 motor med twin turbo, og endvidere hjælper små diskrete, nedsænkede luftkanaler i karosseriet med at trække luft til motorrummet. De brede skærmkasser dækker over Nissan GT-R'ens 20" RAYS aluminiumsfælge. Dette gør, at hjulkasserne smelter sammen med de nydesignede skørter. Bagtil har bilen en dynamisk delt hæk-spoiler, der giver superbilen downforce, mens et dobbelt pentagonisk udstødning udleder toner, der nostalgisk minder om GT-R.
Inde i bilen, i midten af kabinen har Juke-R en motorcykelinspireret konsol, der er tilpasset til at køre ræs med alt hvad det indebærer og har således bl.a. to racersæder, racer-seler og racer-roll cage. Derudover har Juke-R et GT-R rat, pedaler og målere samt et 7" touch-screen display, der er bygget ind i et modificeret Juke instrumentbræt.
Som Nissan Europe officielt udtalte i oktober, så er Nissan Juke-R ikke en bil, der kommer i produktion, men det er derimod en speciel konceptbil, som lovligt kan køre på vejene. Der bliver i alt skabt to versioner af Juke-R, en med højre-styring og en med venstre-styring. Juke-R vil i slutningen af november være klar til testkørsel, førend den frigives for at indtage den urbane legeplads.
Historien om en superbil
Hele eventyret om Juke-R begyndte med en vision hos Nissan - en vision om at skabe verdens første super-crossover, og da Juke-R første gang blev vist frem blev visionen gjort til virkelighed
Løbende har Nissan inviteret bilentusiaster med til at følge udviklingen af bilen helt tæt. Det har Nissan gjort ved at lægge billeder og videoer op på Facebook, YouTube og Nissans eget Newsroom. Således har man kunne følge med fra starten af processen og se, hvordan det for nogle, helt utænkelige projekt, blev til virkelighed, og endda så virkeligt, at Juke-R snart er klar til test.
Den første video i rækken af fortællinger om Juke-R giver et indblik i selve designet og ideen bag bilen. Den anden i rækken, går skridtet videre og forklarer om de konstruktionsmæssige udfordringer, der ligger i at indbygge GT-R teknologien i Juke'en. I forlængelse af dette beskriver video tre og fire udfordringen i at montere en GT-R motor i den noget mere kompakte Juke, og hvordan man griber en sådan proces an. Video fem sætter fokus på forskellen mellem Juke og GT-R i forhold til akselafstand, mens video seks ser nærmere på Juke-R's interiør. Video syv går tæt på selve bilens innovative og dristige design, der danner rammen om superbilen.
Det sidste nye i fortællingen om Juke-R er, at bilen nu er klar til kørsel, og allerede kan testes fra slutningen af november.
Følge hele udviklingen af Juke-R på Nissans officielle platforme:
www.youtube.com/NissanJuke
www.Facebook.com/NissanJukeOfficial