MARIAH CAREY, ROBOTTER, EN BJØRN OG EN FLASKE GRØN TE TIL 50.000 EURO - SÅDAN UDVIKLER NISSAN SINE CROSSOVER
- Læs her om de tilsyneladende bizarre genstande, som Nissan anvender til at teste sine crossover-modeller
- Juke, Qashqai og X-Trail har kørt over 2,4 millioner kilometer* alene for at teste undervognen - det svarer til næsten 60 gange rundt om jorden.
- Bildørene er blevet lukket 1,2 millioner gange, og motorhjelmene er blevet åbnet 48.000 gange for at sikre kvaliteten og holdbarheden.
Sangeren Mariah Carey ved det måske ikke, men hun spiller en afgørende rolle i udviklingen af hver eneste Nissan crossover. Det samme gør en brun bjørn og et udvalg af krus og flasker fra forskellige steder i verden.
Nissan, som er førende inden for crossovere, fortæller her om de ekstreme metoder, der bruges til at teste mærkets nye biler - inkl. X-Trail, Juke og den rekordbrydende Qashqai.
Den omfattende konstruktionsmæssige tilgang har til formål at kopiere brugen af bilen i den virkelige verden og den nogle gange barske behandling, som bilerne udsættes for i dagligdagen. Det sikrer, at kunderne kan være sikre på at få førsteklasses kvalitet og holdbarhed, og at Nissan har taget hensyn til kundernes behov og markedstendenserne.
Siden den første crossover blev lanceret i 2007, har Nissan udført over 150.000 tests af mærkets crossover-modeller. Disse tests omfatter:
- Anvendelse af særlige robotter til at åbne og lukke ruderne mindst 30.000 gange pr. model og anvendelse af særlig vulkansk støv importeret fra Japan til at teste for ridser og sikre, at elrudemekanismens funktion er holdbar
- Aktivering af forrudeviskerne i 480 timer med forskellige hastigheder og i forskellige indstillinger samtidig med simulering af forskellige vejrmæssige forhold
- Aktivering af blinklyset i venstre og højre side 2,25 millioner gange på hver model
- Brug af audiosystemet med høj lydstyrke i samlet 1.200 dage (1.728.000 minutter) og med særligt udvalgte musiknumre, der omfatter flest toner og rytmer. De høje toner leveres fx af Mariah Carey, og den dybe bas kommer fra tysk housemusik.
- Man har ladet vægte falde ned på glastaget, så man ved, at det kan modstå vægten af en brun bjørn, der klatrer rundt på bilen.
- Ved hjælp af en masse forskellige krus, flasker og beholdere har man tjekket kopholdernes og dørlommernes anvendelighed.
Dedikationen for at opnå det perfekte resultat er så stor, at ingeniørerne endda besluttede at ændre designet af lommerne i bagdørene, fordi det kom frem, at en ny flaske med grøn te af et populært japansk mærke ikke ville passe uden at blive klemt lidt. Så i stedet for at risikere utilfredse kunder valgte man at ændre designet, hvilket kostede over 50.000 euro.
De samme ingeniører og deres geniale robothjælpere har tilsammen også åbnet motorhjelmene på mærkets crossover-modeller over 48.000 gange, og dørene er blevet åbnet intet mindre end 1,2 millioner gange. Det kan forekomme at være ekstremt, men antallet skal overgå kundernes forventede brug af disse dele i hele bilens levetid.
Nissans crossovere har også sat nye standarder for indvendigt design. Over 20 forskellige typer førersæder er blevet bedømt, og komforten er blevet testet over 300 gange. Den indvendige finish er desuden yderligere blevet testet for at konstatere modstandsdygtigheden over for de svære pletter, der kan opstå i hverdagen - fx fra chokolade, olie, læbestift, hårgele og kaffe.
David Moss, som er Senior Vice-President hos Nissan Europe Technical Centre, udtalte følgende: "Nogle af de apparater, vi har udviklet, og nogle af de instrumenter, vi bruger, kan godt få os til at ligne skøre opfindere. Men de har alle til formål at sikre, at Nissans crossover-biler er gennemtestet, så de lever op til vores kunders behov, så det vil vi fortsætte med i fremtiden".
Det er en strategi, som helt klart fungerer. Sidste år solgte Nissan over 400.000 crossovere i Europa. Det understreger yderligere Nissans placering som førende i segmentet og viser, at det unikke design, den fremragende effektivitet og de avancerede teknologier i Nissans crossovere er det, som nutidens europæiske kunder vil have.
Hvis du vil have flere informationer om Nissan, Nissans crossover-modeller eller andre person- og varebiler samt mærkets dedikerede tilgang til bæredygtig mobilitet, så besøg http://www.nissan.dk
*Baseret på 3 x Qashqai-modeller siden lanceringen, 1 x X-Trail og 2 x Juke siden lanceringen = 6 modeller.
** Den nye Qashqai kunne for nylig fejre 500.000 producerede eksemplarer på kun 21 måneder, hvilket gør den til den britiskproducerede bil, der hurtigst nogensinde er blevet produceret i så stort et antal.