NISSAN LANCERER EN NYT CROSSOVER-DESIGN, BEDRE ELBILSPRÆSTATIONER OG VAREBILSKVALITET PÅ 2015-UDGAVEN AF BILUDSTILLINGEN I FRANKFURT
Det iøjenfaldende Gripz Concept rykker crossover-designet til et nyt niveau
- Ny kompakt crossover til en ny og yngre generation
- Det radikale designkoncept inviterer til spænding og eventyr
- Spækket med elbilsteknologi baseret på serie hybrid systemet "Pure Drive ePower"
- Introducerer "emotional geometry", som er et nyt designsprog fra Nissan
En revolution inden for elbiler: LEAF 2016 har nu en rækkevidde på 250 km
- 26 % forøgelse af LEAFs rækkevidde - op til 250 km på en enkelt opladning
- Igen som pioner, kommer Nissan LEAF nu som den første bil i segmentet med et 30 kWh-batteri
- Nyt NissanConnect-infotainmentsystem til elbiler med nye funktioner
Ny NP300 Navara: europæisk debut til Nissans crossover-inspirerede pickup
- Et markant nyt design med eksklusivt interiør og et højt udstyrsniveau
- Teknologier, der er nye for segmentet, inklusive Around View Monitor og LED-forlygter
- Ny 2,3-liters dCi-motor leverer bedre præstationer og større effektivitet
- Nyt femleddet hjulophæng giver bedre kørekomfort
Crossover-biler og performance-biler giver fremgang for Nissan
- Produktionen af den nye Qashqai når 500.000 stk. på rekordtid
- Juke fejrer 5 år på toppen; debut til nye benzinmotorvariant i X-Trail
- Over en halv million Nissan biler solgt i Europa i de første 8 måneder af 2015
- GT-R bane udgave - udviklet af NISMO har motor show premiere
Nissans banebrydende design og nytænkning skaber overskrifterne på den 66. udgave af biludstillingen i Frankfurt med en stand, som viser mærkets unikke evne til at udfordre det konventionelle og levere noget spændende på alle niveauer. Med en markant række af nye, modige idéer og banebrydende udviklinger inden for Nissans prisbelønnede elbilsmodelrække, bekræfter Nissan endnu en gang sin status som et af branchens mest nytænkende mærker.
Nissan Gripz Concept er spækket med innovation og lancerer et modigt nyt designsprog. Derfor er den højdepunktet på Nissans stand på 2015-udgaven af biludstillingen i Frankfurt. GRIPZ Concept er blevet udviklet og designet af teams i Europa og Japan, og den giver et fristende fingerpeg om fremtidens crossover-design.
Nissan Gripz Concept er skabt til at være en "sportslig vejkriger". Den kombinerer de praktiske egenskaber og evnerne fra en kompakt crossover med præstationerne, spændingen og førerengagementet fra en traditionel sportsvogn. Denne unikke kombination giver GRIPZ en dobbelt personlighed - med den perfekte blanding af dagligdags raffinement og adræthed med evnen til at køre i et mere eventyrpræget terræn, når det ønskes.
Nissan Gripz Concept viser ikke blot mærkets tilgang til design "uden grænser", den viser også Nissans ingeniørmæssige muligheder. GRIPZ er udstyret med en seriehybrid-el-drivlinje og giver debut til et prototypehybridsystem baseret på teknologier, som er udviklet til mærkets bedst sælgende elbilsmodeller med en ydelsen på 109 hk og 254 Nm.
Nissans førerposition og innovation på elbilsmarkedet tager et nyt markant skridt fremad i Frankfurt med annonceringen af et nyt batteri til LEAF, som leverer en rækkevidde på op til 250 km - en forøgelse på 26 %. Det nye 30 kWh-batteri, som er klassens første, er det centrale element i 2016-udgaven af LEAF 30 kWh, som ligeledes får verdens premiere i Frankfurt. Takket være en ændring af den indvendige kemi og nye elektrodematerialer giver det nye batteri en helt ny køre- og ejerfornemmelse i Nissan LEAF. Samtidig styrker det bilens position som verdens mest kompetente, praktiske og økonomisk overkommelige elbil.
I ægte Nissan stil leverer batteriet i den nye 2016-udgave af LEAF 30 kWh sin ekstra kraft uden at gå på kompromis i forhold til den eksisterende model. Til trods for sin ekstra kapacitet optager det ikke mere plads end 24 kWh-batteriet, og det kan oplades fra 0 til 80 % på samme tid (30 min.), når det tilsluttes til en lynoplader.
Den helt nye NP300 Navara får desuden europæisk debut på 2015-udgaven af biludstillingen i Frankfurt. NP300 Navara har fået nyt design med udgangspunkt i Nissans roste crossover-filosofi, og den bygger på Nissans 80 års erfaring på pickupmarkedet med nogle af branchens mest avancerede design- og konstruktionsmæssige features. Med ny teknologi, modigt design og gennemtænkt ingeniørkunst som centrale elementer, sætter den nye NP300 Navara nye standarder på alle vigtige områder. Komfortniveauet er blevet øget markant takket være et nydesignet interiør, og integreringen af et nyt letvægts-multilink-hjulophængssystem forbedrer køreegenskaberne.
Den nye NP300 Navara er også udstyret med en ny 2,3-liters dCi-motor, som er op til 24 % mere effektiv og for første gang fås i en variant med biturbo. Og som en del af Nissan crossover-konceptet er den også spækket med nyttig teknologi inklusive Around View Monitor (AVM) og automatisk nødopbremsning (FEB).
Den europæiske debut for den nye NP300 Navara markerer også lanceringen af en ny garanti for varebiler. Som et bevis på den tillid, Nissan har til kvaliteten af sine varebiler, vil modelrækken med benzin- og dieseldrevne lastbiler og varebiler blive dækket af en markedsledende fabriksgaranti* på 5 år eller 160.000 km. For at give fuldstændig ro i sindet for ejerne omfatter den nye garanti også originalt Nissan tilbehør.
Nissans roste crossover-modelrække fortsætter med at sikre fremgang for mærket, og i Frankfurt markeres en række markante udviklinger og jubilæer. Anden generation af Qashqai kommer til Tyskland efter netop at have nået en produktion på 500.000 stk. - en bemærkelsesværdig præstation på rekordtiden 21 måneder. Juke har også grund til at fejre, da den nu har nået 5 år som Europas mest populære kompakte crossover, mens den nye X-Trail kommer med en nyligt lanceret 1.6 dCi 163-drivlinje.
Nissans stadig udvikling af rækken af sportsbiler demonstreres igen på Frankfurt Motor Show med visningen af 2016-udgaven af GT-R og 370Z modellerne. GT-R baneudgaven - udviklet af NISMO - vises for første gang på en udstilling. En udgave med nogle af de mest vellykkede NISMO funktioner, der er bygget til bane entusiaster. Et stivere karrosseri og tuning af affjedningen giver bedre og smidigere køreegenskaber. Seks-egede RAYS® letvægts special designede racer dæk med alu-fælge er med til at give den ultimative baneoplevelse - alt sammen pakket ind i GT-R modellens standard design. Samtidig tilbydes 2016-udgaven af 370Z nu i en ny farve (Deep Blue Pearl), som også kan fås på GT-R.
Nissans deltagelse på biludstillingen i Frankfurt kommer samtidig med, at mærket fortsætter sin fremgang. Nissan har styrket sin fordel, både når det gælder elbils- og crossover-markedet, med et rekordhøjt salg og en markant stigende efterspørgsel i begge de to vigtige segmenter.
Nissan har lanceret ni nye modeller siden begyndelsen af 2014, og takket være mærkets fokus på nye segmenter og højvækstmarkeder fortsætter det europæiske salg med at stige. I de første 8 måneder af 2015 har Nissan solgt 501.150 biler - en stigning på 9 % i forhold til samme periode i 2014.
Innovation og begejstring er centrale elementer i alle Nissans aktiviteter - også når det gælder kommunikation af mærkets produkter og aktiviteter. Mærket løfter denne innovation op på et nyt niveau i Frankfurt med et dedikeret Nissan Social Media-team, som leverer en komplet livedækning fra standen hele udstillingen igennem. Liveopdateringer annonceres via Twitter fra kontiene @nissaneurope og @nissanDE sammen med en række Periscope-streams, som vil give følgerne en hidtil uset adgang til bilerne og de Nissan medarbejdere, som har ansvaret for dem. Dækningen starter med en snigpremiere på Periscope den 15. september, hvor de endelige livesendetider annonceres på engelsk og tysk på Twitter.
Nissan standen (A06) er placeret i Hal 8.
* Den nye garanti gælder ikke lokalt ombyggede vans som f.eks. Qashqai VAN o.lign. De er fortsat dækket af 3 års garanti/100.000 km.