NISSAN FIK ET NETTORESULTAT PÅ 311.6 MILLIARDER YEN I REGNSKABSÅRET 09

YOKOHAMA (den 12. maj 2010) - Nissan Motor Co. Ltd har i dag offentliggjort resultatet for regnskabsåret 2009, som sluttede den 31. marts 2010, og følgende resultater er meddelt børsen i Tokyo:
  • Nettoomsætningen blev på 7.5173 billioner yen (80.92 milliarder US $, 57.3 milliarder euro), hvilket er et fald på 10,9 % i forhold til året før, fordi den stærke yen har udlignet stigningen i salgstallet.
  • Et driftsoverskud på 311.6 milliarder yen (3.35 milliarder US $, 2.38 milliarder euro)
  • Et ordinært resultat på 207.7 milliarder yen (2.24 milliarder US $, 1.58 milliarder euro)
  • Et nettoresultat på 42.4 milliarder yen (460 millioner US $, 320 millioner euro) i forhold til et minus på 233.7 milliarder yen i regnskabsåret 2008

Resultatet for hele året var bedre end i den prognose, der blev udarbejdet, da resultatet efter tredje kvartal blev offentliggjort den 9. februar 2010. En vigtig årsag til Nissans resultat i forhold til året før var en vækst i salgstallet på nye markeder - især Kina - og en effektiv udførelse af en genopretningsplan, der skulle modvirke effekten af den globale finansielle og økonomiske krise.

"Regnskabsåret 2009 var en særdeles stor udfordring. Hos Nissan holdt vi fokus på genopretning i henhold til koncernens genopretningsplan", udtalte Nissans President og CEO, Carlos Ghosn. "Selv om vi stadig arbejder ud fra en krisestyringssituation, er Nissan godt på vej mod en komplet genopretning, uden at det går ud over vores strategiske mål."

Nissan solgte i alt 3.515.000 biler på verdensplan i regnskabsåret 2009, hvilket svarer til en stigning på 3% i forhold til året før. Salget i Nordamerika blev på 1.067.000 biler, hvilket er et fald på 5,8%, og i USA blev salget på 824.000 biler - et fald på 3,8%. Salget i Japan blev på 630.000 biler, og det er en stigning på 2,9%. Salget i Europa blev på 517.000 biler, og det er et fald på 2,4%. Salget i Kina nåede op på 756.000 biler, hvilket svarer til en stigning på 38,7%. Salget i de øvrige lande blev på i alt 545.000 biler, og det er et fald på 7,8%.

I regnskabsåret 2009 introducerede Nissan nye modeller som fx Infiniti G37 Cabriolet, 370Z Roadster, NV200 Vanette, Fuga, Roox, PIXO, Patrol og March.

Et kig frem mod regnskabsåret 2010
"Selv om vi fortsat opererer på et marked, som er omskifteligt og usikkert, bliver regnskabsåret 2010 et vigtigt år, hvor vi introducerer en prismæssigt overkommelig, masseproduceret, komplet eldrevet nul-emissions-bil. Og desuden vil vi udvide vores aktiviteter på de nye markeder og udvikle yderligere synergier inden for Renault-Nissan-alliancen", udtalte Ghosn.

Den globale salgsprognose for regnskabsåret 2010 er 3.8 millioner biler, hvilket svarer til en stigning på 8,1%. Nissan introducerer 10 helt nye modeller på verdensplan: Nissan LEAF nul-emissions-bilen i USA, Japan og Europa, Infiniti QX i USA, Golfstaterne og Rusland, NV som varebil og en crossover-cabriolet i USA, Quest minivan i USA og Canada, Juke og Elgrand, en ny minivan og en ny minibil i Japan, og den anden bil i Nissans globale program af kompakte biler - en prismæssigt overkommelig sedan.

Nissan vil fortsat have fuldt fokus på koncernens genopretningsplan, som bygger på tre nøglepunkter: vækst i omsætningen, stram omkostningsstyring og foranstaltninger til fremme af cashflowet. Det er koncernens målsætning, at genopretningen bliver en realitet i regnskabsåret 2010.

På baggrund af koncernens forventninger og under forudsætning af en kurs på 90 yen/dollar og 120 yen/euro har Nissan indsendt følgende prognose for regnskabsåret, der slutter den 31. marts 2011, til børsen i Tokyo.
En nettoomsætning på 8.2 billioner yen (91.11 milliarder US $, 68.33 milliarder euro)
Et driftsoverskud på 350 milliarder yen (3,89 milliarder US $, 2.92 milliarder euro)
Et ordinært resultat på 315 milliarder yen (3.5 milliarder US $, 2.63 milliarder euro)
Et nettoresultat på 150 milliarder yen (1.67 milliarder US $, 1.25 milliarder euro)
Kapitaludgifter på 360 milliarder yen (4 milliarder US $, 3 milliarder euro)
R&D-udgifter på 430 milliarder yen (4.78 milliarder US $, 3.58 milliarder euro)

På baggrund af virksomhedens aktuelle forretningsstatus og under hensyntagen til risici og muligheder i år planlægger Nissan at genoptage udbetalingen af udbytte for regnskabsåret 2010 med 10 yen for hele året - 5 yen som midlertidigt udbytte og 5 yen som udbytte ved årets afslutning.

Note 1: Den 9 februar 2010 indsendte Nissan følgende prognose til børsen i Tokyo på baggrund af en kurs på 92 yen/dollar og 132 yen/euro for regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2010:
En nettoomsætning på 7,4 billioner yen (80,43 milliarder US $, 56,06 milliarder euro)
Et driftsoverskud på 290 milliarder yen (3,15 milliarder US $, 2,2 milliarder euro)
Et ordinært resultat på 180 milliarder yen (1,96 milliarder US $, 1,36 milliarder euro)
Et nettoresultat på 35 milliarder yen (380 millioner US $, 270 millioner euro)

Note 2: Beløb i dollar og euro er for læserens skyld omregnet ved følgende kurser: 92,9 yen/dollar og 131,2 yen/euro, hvilket svarer til de gennemsnitlige kurser i regnskabsåret, der sluttede den 31. marts 2010.

###

http://www.newsroom.nissan-europe.com/EU/en-gb/Home/Welcome.aspx


Peter Hal
Country Manager
Nissan Nordic Danmark
Tlf. +45 39 10 00 25/40 96 99 00,
phal@nissan-europe.com
Fulvio Graglia
PR Manager
Nissan Nordic Danmark
Tel. 39 10 00 33/40190216
fgraglia@nissan-europe.com


Nissan i Europa
Nissan beskæftiger ca. 12.400 personer i Europa. Nissans aktiviteter spænder fra design, research og udvikling til produktion, logistik, salg og marketing. I 2008 solgte selskabet 530.000 køretøjer i 40 forskellige vest- og østeuropæiske markeder, inklusive Rusland.
Nissan har i samme periode produceret næsten 450.000 køretøjer på sine spanske og britiske fabrikker. For yderligere oplysninger, besøg http://www.nissaneurope-newsbureau.com/

Nissan Nordic Europe Oy
Nissan Nordic Europe Oy er Nissans import- og marketingselskab dækkende
Finland, Sverige, Norge og Danmark samt Baltikum. Selskabet har hovedkontor i Finland og beskæftiger omkring 180 ansatte.