ÅRETS NISSAN FORHANDLER 2014

Nissan Drive er et program, som hvert år belønner entusiasme, vision og integritet hos Nissans dygtigste forhandlere og deres ansatte. Vinderne er kendetegnet ved at have givet en exceptionel kundeservice, og derfor har opnået ekstraordinært flotte tilbagemeldinger på deres kunderservice- og kundetilfredsheds-målinger.

Nissan Nordic Europe har regnskabsår fra 1. april til 31. marts. Og i forbindelse med afslutningen på regnskabsåret 2014/2015 blev årets bedste forhandlere i de nordiske lande kåret ved et stort arrangement i København.

 

Den mest prestigefyldte af priserne er kåringen af "Årets Nissan forhandler". Og i Danmark blev det H.J. Nielsen Automobiler i Fjerritslev og Åbybro, der løb med titlen i år. Vel at mærke for andet år i træk! De vandt nemlig også sidste år. H.J. Nielsen Automobiler har arbejdet aktivt og meget målrettet for at opnå de flotte resultater inden for alle deres forretningsområder. De fremviser en flot virksomhedskultur blandt deres medarbejdere, som yder lige dét ekstra og særlig vigtigt: altid med kunden i fokus. 

En meget tilfreds og glad salgschef Brian Jensen modtog prisen, og udtalte: "Vi er meget stolte og glade for at være kåret som "Årets Nissan forhandler 2014". Og så for andet år i træk! Det er en pris, hele virksomheden har opnået i fællesskab, og den virker derfor som daglig inspiration til at fastholde vores høje kundeservice niveau. I det daglige arbejder vi målrettet med at benytte alle muligheder for at præsentere Nissans modelprogram, og hvad vi står for. De ansatte hos H.J. Nielsen Automobiler yder altid lige dét ekstra, der giver glade og tilfredse kunder, som er vores fælles mål." 

"H.J. Nielsen Automobiler i Fjerritslev har i flere år ligget på listen over de bedste Nissan forhandlere, og de vandt altså også prisen sidste år. Det gør os særligt glade for igen at kunne overrække dem denne pris. De arbejder målrettet med at sikre gode resultater i kundetilfredshedsmålingerne og har fuldt ud fortjent prisen som "Årets Nissan forhandler 2014", udtaler Ralph Gonsalves, landechef for Nissan i Danmark.