NISSAN VINDER ØRESUND RALLY 2011
Det danske Nissan team i en Nissan LEAF elbil er vinderen af det første Øresund Rally i elbilsklassen, Oresund Electric Car Rally. Nissan-teamet sluttede med 636 point med en margin på 463 point til nummer to fra Citroën med Simon Larsen og Jørgen Kristensen i deres C-Zero. Tredjepladsen gik til endnu en Citroën C-Zero og teamet med Louise Lundstrøm/Kenny Gribskjold. Bedste Tesla blev nummer fem med Christian Marcus og Christian Rømer Friis.
Team Nissan kørte Øresund Rally 2011, i årets bil i Europa og verden anno 2011, elbilen Nissan LEAF, og det vindende team bestod af det erfarne rallypar Tim Svanholt (kører) og Bjarne Kristensen (observatør) samt Autonorden A/S på teknisk support. Om sejren siger Nissan Danmarks landechef Peter Hal:
"Det er fantastisk flot af teamet at vinde Øresund Rallyet. Det var et stærkt konkurrentfelt af elbiler, men Tim og Bjarne har gennem hele rallyet vist klassen og har ligget først både i går og i dag. Det er virkeligt flot gjort - og de skal have en kæmpe tak for, at de ville være en del af vores Nissan Danmark rally-team. Og så tænker jeg heller ikke, at det skadede, at de kørte i verdens bedste bil 2011, LEAF'en, og havde måske Danmarks bedste tekniske team, Autonorden, med i ryggen."
Det endelige resultat for elbilsklassen i Øresund Rally 2011 blev (top 5):
- 1. Nissan LEAF - Tim Svanholt/Bjarne Kristensen (636 point)
- 2. Citroën C-Zero - Simon Larsen/Jørgen Kristensen (1099 point)
- 3. Citroën C-Zero - Louise Lundstrøm/Kenny Gribskjold (10646 point)
- 4. Peugeot iOn - Mona Heilmann/Mie Petersen (12818 point)
- 5. Tesla Roadster Sport - Christian Marcus/Christian Rømer Friis (13768 point)
For hele stillingen besøg venligsthttp://www.oresundrally.org/.
Om Øresunds Rally
Øresunds Rallyet for elbiler løber fra lørdag d. 10. september til søndag d.11 september, med start og slut i Bella Centret i København. Lørdagens rute går fra København til Helsingør. Søndag morgen fortsætter turen fra Helsingborg i Sverige, hvorefter løbet slutter i Bella Centret igen. Vinderen bliver ligeledes kåret i Bella Centret, og det sker søndag omkring kl. 18.30.
Om Nissan LEAF rallyteamet
Tim Svanholt (46), kører Nissans elbil LEAF. Tim er en erfaren rallykører og startede indenfor motorsporten allerede som 12-årig. Senest i 2009 vandt Tim Svanholt Danmarksmesterskabet i Rally, ligesom han er blevet kåret til 'Årets rallykører' i Danmark flere gange.
Bjarne Kristensen (50), er co-driver (observatør) i Nissans elbil LEAF. Bjarne og hans faste rally-makker, Torben Hansen, er en fast del af FDM DASU Classic, som er den danske afdeling af pålidelighedsrally i Danmark, hvor Bjarne senest blev en flot nummer to. Torben Hansen deltager også i Øresunds Rallyet dog for et andet team, så der er dømt internkonkurrence mellem de to erfarne pålidelighedsrally-eksperter.
Om elbilen Nissan LEAF
Nissans elbil, Nissan LEAF, er en femdørs familie-hatchback, der kan køre op til 175 km på en ladning og har masser af udstyr som fx en innovativ smartphone-opkobling, der gør det muligt at fjernstyre dele af bilen via mobiltelefonen. Fx opvarmning eller afkøling af bilens kabine før man skal bruge den. Nissan LEAF har for nylig opnået de maksimale fem stjerner i European New Car Assessment Programme (Euro NCAP), hvilket betyder, at den er en af de sikreste biler på de europæiske veje. Herudover er Nissan LEAF kåret til både verdens og Europas bedste bil i 2011.
Billed- og videomateriale fra Nissan LEAF Rally teamet i Øresund Rally kan findes på:http://www.facebook.com/#!/NissanDanmark
Billed- og videomateriale med Nissan LEAF kan findes på:www.newsroom.nissan-europe.com/dk