PRODUKTIONEN AF NISSANS ANDEN 100 % ELDREVNE BIL TIL DET GLOBALE MARKED STARTER I BARCELONA

  • Nissan e-NV200 er den anden model i Nissans række af elbiler
  • Fabrikken i Barcelona starter produktionen af Nissans første eldrevne varebil som led i en investering på 431 millioner euro. 
  • Med den nye eldrevne varebil findes der nu en nul-emissions-løsning til kurervirksomheder og taxafirmaer 
  • Barcelona er det eneste produktionssted for e-NV200, som skal eksporteres til hele verden
  • e-NV200 deler drivlinje med verdens mest solgte elbil - Nissan LEAF

 

Nissan har nu begyndt produktionen af mærkets anden 100 % eldrevne bil - e-NV200, der både vil kunne fås i personbil- og varebilsversioner. I ceremonien deltog blandt andre den spanske industriminister José Manuel Soria, den catalanske præsident Artur Mas og Barcelonas borgmesterXavier Trias, der blev budt velkommen af Nissans Chief Planning Officer Andy Palmer.

 

Nissans fabrik i Barcelona bliver det globale produktionssted for denne banebrydende nul-emissions-bil, der både vil være tilgængelig som varebil, personbil og eldrevet taxa.

 

Der er investeret 431 millioner euro i produktionen, og e-NV200 vil til at starte med blive eksporteret til 20 lande rundt om i verden - heriblandt Japan.

 

Chief Planning Officer hos Nissan Motor Co. Ltd. Andy Palmer, som også var blandt de deltagende ved ceremonien, tilføjede følgende: "Det er en milepæl for Nissan, at starte produktionen af vores anden eldrevne bil. Det sker på et tidspunkt, hvor elbiler er anerkendt som almindelig teknologi, men hvor mange konkurrenter kun er i gang med at lancere deres første elbil, hvilket betyder, at Nissan har en klar fordel som first mover. Vi er stolte af, at Nissan LEAF er verdens mest solgte elbil med over 110.000 begejstrede kunder, der nyder godt af den støjfri og behagelige kørsel i en elbil.  

 

Barcelona bliver den første by i verden, hvor e-NV200 introduceres som en 100 % eldrevet taxa, et initiativ, som Palmer mener er vigtigt for byen, og han fortsætter: "e-NV200 taxa er meget betydningsfuld set i lyset af den rekordhøje luftforurening i London og Paris. Et markant antal nul-emissions-biler i Barcelonas gader vil give alle beboere, besøgende og turister renere luft. Og vi er sikre på, at visionære byråd alle vegne vil være ivrige efter at give deres indbyggere de samme fordele i de kommende år".  

Frank Torres, som er managing director og vice president of Nissan Spain Industrial Operations udtalte følgende: "Barcelona har fået æren af at producere Nissans anden 100 % eldrevne bil Det er resultatet af mange års hårde arbejde og de kvalitetsforbedringer, som teamet her har udført. Det bliver kun anden gang, vi producerer en bil i Spanien med henblik på eksport til Nissans hjemmemarked i Japan, og det er et fantastisk resultat, som mine kollegaer på fabrikken har opnået".

Fabrikken i Barcelona er den eneste Nissan fabrik i verden, der producerer den eldrevne version af e-NV200. Det betyder, at bilen skal eksporteres til hele verden - også til Japan. De første eksporterede biler forlader fabrikken i juni.