NU ENDNU FLERE MULIGHEDER FOR AT DESIGNE DIN EGEN NISSAN JUKE

Flere muligheder for at designe sin helt egen Juke

• 15 forskellige design- og stylingfeatures er nu tilgængelige.

• Otte forskellige typer finish og farvenuancer er tilgængelige

• Ny 3D-konfigurator giver brugerne mulighed for at se deres drømme-Juke

• Designs kan gemmes og hentes frem igen, når køberne besøger en forhandler

 

 

Kreative bilkøbere har nu det perfekte lærred til at virkeliggøre deres idéer. Nissan udvider nu sit individualiseringsprogram til Juke.

 

Som en del af det nye program kan 11 forskellige udvendige styling- og designelementer nu individualiseres og fås i op til otte forskellige farver og nuancer. Størstedelen af komponenterne herunder 17" alufælge, tagspoiler, panellister og finish omkring forlygterne fås i alle otte tilgængelige farver. Det giver kunderne adgang til en spændende verden af muligheder.

I forbindelse med udvidelsen introduceres også tre nye indtræksfarver: Electric Blue, Mat Black og Black Purple. Desuden er der introduceret 18" alufælge i nyt design, der kan fås i farverne Silver, Black og diamond cut Metallic Grey.

 

Det udvidede individualiseringsprogram omfatter også en række nye features til kabinen. Fire forskellige områder kan nu individualiseres med samme farvepalet som eksteriøret. Midterkonsollen kan fx fås i syv forskellige farver eller finish-typer, og det samme gælder dørenes finish. Diskanthøjttalerne og luftdyserne fås med otte forskellige typer finish. Og selv måtterne kan nu fås med farvet syning som ekstraudstyr.

 

For at hjælpe køberne med at designe deres Juke, før de bestiller, har Nissan udviklet enny 3D-konfigurator, som giver brugerne mulighed for at se, hvordan hvert enkelt nyt element ser ud. Dette nye visualiseringsmodul, som er udviklet specielt til Nissan, gør det muligt for brugerne at rotere et billede af deres Juke i fotokvalitet i høj opløsning, så de kan se bilen fra alle vinkler. Køberne kan tilføje og fjerne indtræk og fælgdesign og skifte mellem otte udvendige farver ved at klikke med musen. Når bilen er færdig, får brugerne en unik kode, så de kan få adgang til designet via Nissans hjemmeside. Købere, der ønsker at bestille den bil, de har designet, kan tage koden med til en Nissan forhandler, hvor designet kan ses og bestilles.

 

Bastien Schupp, som er Marketing Vice President for Nissan i Europa udtalte følgende: "Juke-kunder har altid haft et mod på et dristigt, flot design. Og med det nye individualiseringsprogram får de virkelig mulighed for at skabe deres egne unikke bil."

 

"Mulighederne er nu næsten uendelige, og vi glæder os virkelig meget til at se, hvilke nye designs vores kunder skaber med den nye konfigurator. Det giver Juke en endnu stærkere platform i crossover-segmentet, og det giver Nissan endnu mere blod på tanden for at tilbyde kunderne noget ekstra".

 

Du kan læse mere om Juke individualiserings program her: http://www.nissan.dk/DK/da/vehicles/crossovers/juke/personalisation.html