DEN NYE X-TRAIL I DETALJER

Design

Idéen bag designet af den nye X-Trail er at mikse de strømlinede og smukke linjer fra en moderne crossover med det robuste look på en typisk SUV. I stedet for den foregående models robuste og kantede linjer har den nye X-Trail en mere luksuriøs og dynamisk fremtoning.

 

De muskuløse linjer skaber en markant silhuet med elegante kurver og høje hjulkasser, der passer fint sammen med en række typiske Nissan kendetegn som fx "boomerang"-baglygterne, de strukturerede forlygter med LED-dagskørelys og den karakteristiske udformning af D-stolpen. LED-forlygter til både nær- og fjernlys er standard på de mest veludstyrede modeller, og 19" alufælge giver ligeledes den nye X-Trail et imponerende udseende.

 

I kabinen omfatter det luksusprægede interiør finish i krom, geometrisk metal og sort pianolak. Den rummelige kabine har siddepladser som i et teater, og der er mulighed for at tilvælge to ekstra sæder, så der er plads til syv i bilen.

 

De praktiske detaljer omfatter bagdøre med en åbningsvinkel på næsten 90 grader. Langt mere end normalt - så der både er nem adgang og god mulighed for montering og afmontering af et børnesæde. Sædekomforten i den midterste række er blevet forbedret takket være ekstra benplads, som kommer fra den forlængede akselafstand og de nye forsæder, der har en mere udpræget udformning af ryglænet.

 

Den midterste sæderække kan klappes frem og forskydes. Og hvis den forefindes, kan den tredje sæderække klappes frem, så bagagerumspladsen øges.

 

Der er også flere praktiske detaljer. For eksempel en stor konsolboks mellem sæderne. Boksen er stor nok til at kunne rumme en iPad eller en 10" tablet-pc.

 

Fleksibiliteten i forgængermodellen går endnu videre i den nye X-Trail takket være en smart og innovativ dobbelt bagagerumsbund, som giver fleksible opbevaringsmuligheder. Bagagerummet kan nemt og i en håndevending inddeles i øverste og nederste områder. I den øverste position kan bunden holde til maks. 10 kg bagage, mens den kan klare 75 kg i den laveste position. Bagagerumsopdelingen gør det eksempelvis muligt at opbevare en klapvogn og større genstande under bunden samtidig med, at der er et fuldt funktionsdygtigt øvre rum til mindre, lette genstande.

 

Derudover er adgangen til bagagerummet også blevet gjort så nem som muligt ved hjælp af fjernbetjent åbning/lukning af den elbetjente bagklap.

 

Resultatet er en dynamisk blanding af et progressivt udvendigt design med en rummelig, funktionel og luksuriøs kabine.

 

Teknologi

Den nye X-Trail bliver en af de mest avancerede biler på vejen, når salget starter til næste år. X-Trail bliver den første model, der kan nyde godt af den nyeste generation af NissanConnect navigations-, informations- og entertainment-systemet. Foruden en omfattende række af assistentsystemer, som udgør X-Trails Nissan Safety Shield-system.

 

Det nye NissanConnect er et af de bedste eksempler på Nissans ingeniørmæssige fremsynethed. I sin seneste version er NissanConnect blevet udvidet til at omfatte smartphone-opkobling, så bilejerne hele tiden er koblet op til verden udenfor, uanset hvor de kører. Med adgang til en række apps, der omfatter musik, sociale netværk, underholdning og rejse på en stor 7" touchscreen i farver, passer det nye NissanConnect perfekt til den nye X-Trail.

 

Den nyeste generation af navigationssystemet er integreret med Google® og kan videregive en række praktiske informationer lige fra vejrudsigter til placeringen af tankstationer, hoteller, restauranter og mange points of interest. Den altid populære send-to-car-funktion giver også føreren mulighed for at planlægge turen hjemmefra og sende den til bilens NissanConnect-system. Systemet omfatter Bluetooth audio streaming og mobiltelefonopkobling samt AUX- og USB-tilslutning.

 

Ud over opkobling af en mobiltelefon omfatter systemet også Bluetooth audio streaming. Føreren kan også nyde godt af et af de mest avancerede displays nogensinde med et 5" TFT-farvedisplay med hele 12 grafiske visninger, som kan vælges i rækkefølge og giver gode råd og advarsler om fx gennemsnitlig og aktuel hastighed, instrukser fra navigationssystemet, audioindhold, vejskilteassistent, tips til økonomisk kørsel og indstillinger af momentfordelingen i 4WD-programmet.

 

Undervogn

Helt i tråd med de førende standarder i klassen, som blev sat af forgængermodellen, omfatter den nye X-Trail Nissans avancerede elektroniske firehjulstræk ALL MODE 4x4i. Systemet styres via en drejekontakt i midterkonsollen, og man kan vælge mellem indstillingerne 2WD, AUTO eller LOCK, der giver et permanent firehjulstræk.

 

I AUTO, som er standardindstillingen, overvåger systemet hele tiden åbningen af gasspjældet, motorens omdrejningstal og drejningsmoment, så det kan registrere hjulspind og fordele trækkraften mellem for- og bagakslen efter behov - ved hastigheder på op til 80 km/h.

 

Over denne hastighed reagerer systemet på hjulspind ved at sende kræfterne bagud for at sikre tilstrækkeligt vejgreb. Til vanskelige forhold og ved lave hastigheder giver indstillingen LOCK den nye X-Trail et permanent firehjulstræk, mens føreren også kan vælge permanent træk på to hjul.

 

For at bilen kan være klar til at overgå forventningerne hos førerne af kompakte SUV'er, er der blevet udviklet fire elektroniske systemer, som gør livet med X-Trail mere komfortabelt og endda mere sikkert: To af dem er helt nye på markedet, og et tredje findes p.t. kun i luksusmodellen Infiniti M.

 

De to helt nye systemer er Active Ride Control og Active Engine Brake. Active Ride Control overvåger vejbanens overflade for at kunne registrere ujævnheder, som potentielt kunne påvirke bilens karrosseribevægelser, og tilpasser støddæmpningen for at udligne dem. Active Engine Brake udnytter kraften og kontrollen fra Xtronic-gearkassen til at give en grad af motorbremseeffekt under kørsel i sving eller ved deceleration til stilstand. Fordelene er større kontrol over bremseeffekten og en forbedret følelse med mindre anstrengelser på bremsepedalen.

 

Det tredje system, som hidtil kun har kunnet fås i premiumsegmentet, er Active Trace Control. Ved at bruge sensorer i bilen til at overvåge hastigheden, styrevinklen, gasspjældets åbning og bremsekraften nedbremser Active Trace Control hjulene individuelt efter behov, så understyringen reduceres, og som en hjælp til føreren til at styre mere sikkert gennem sving: Effekten er særligt effektiv på glatte og våde veje.

 

Slutteligt har den nye X-Trail også Uphill Start Support og Advance Hill Descent Control.

 

Drivlinje

Under udviklingen af den nye X-Trail har målet hele tiden været, at raffinementet, miljøvenligheden og økonomien skulle være bedst i klassen.

 

Det er blevet opnået fuldt ud ved at reducere vægten alle de steder, det har været muligt, til trods for at den nye X-Trail har større overflader end den foregående model. Bagklappen er fx primært fremstillet af plastik, hvilket sparer 7 kg.

 

Der er også blevet lagt stor vægt på bilens aerodynamik med nøje udformede sidespejle og endda med en spoiler, som dækker udstødningen og bagpanelet.

 

Den ingeniørmæssige innovation gør også den nye X-Trail førende i klassen, når det gælder motorernes effektivitet - takket være downsizing. Ved at reducere friktionsspild i drivlinjerne leverer den nye X-Trail fremragende præstationer med den seneste generation af downsizede motorer, som mikser kraften fra en større motor med økonomien og emissionerne fra en mindre motor.

 

Yderligere detaljer omkring den nye X-Trails motor- og modelprogram vil blive offentliggjort tættere på datoen for modellens salgsstart i Europa til næste år.