NISSAN LEAF INDTAGER REKORDBØGERNE I BAKGEAR

  • Nissan LEAF sætter Guiness-hastighedsrekord i bakgear
  • Rekorden understreger bilens enkle, men robuste teknologi
 
I teorien kører en Nissan LEAF lige så hurtigt baglæns som fremad. Og nu kommer beviset.
 
I forbindelse med Goodwood Festival of Speed (29. juni-1. juli) forsøgte den 100 % eldrevne Nissan LEAF at gennemføre den berømte 1 mil (1.6 km) lange Goodwood-bjergkørselsbane så hurtigt som muligt - men i bakgear. Dermed satte LEAF'en Guiness-verdensrekord med den hurtigste tid på 1 mil i bakgear.
 
Med direkte kraftoverføring fra elmotoren til hjulene skal Nissan LEAF kunne opnå samme tophastighed i bakgear, som den kan i fremadgående gear. Batteriernes placering under bilens bund betyder, at bilen har et lavt tyngdepunkt, så den er meget stabil ved høje hastigheder og har et meget lavt niveau af karrosserikrængning i sving. Og med færre bevægelige dele end en konventionel bil er der mindre risiko for at mekaniske problemer kommer på tværs af rekordforsøget.
 
Terry Grant satte således rekord op ad Goodwood Hill, og nåede i mål på blot 1 minut og 37 sekunder.
 
Den professionelle stuntkører Terry Grant sad bag rattet i LEAF under rekordforsøget i bakgear. Terry begejstrede sit publikum ved 2011-udgaven af Festival of Speed, da han kørte Nissan JUKE op ad bjergkørselsbanen på to hjul.